Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

 252 stærkt til Kjedeltrykket. I saadanne Tilfælde vil navnlig f* voxe betydeligt ud over den anførte Værdi. Maskinens Modstande. 68) Det effektive Arbejde, Nyttearbejde Jn, er altid mindre end paa Grund af Maskinens egne Modstande. Disse Modstande voxe med Maskinens Nyttemodstand, men forsvinde ikke med denne, hvorfor de i Keglen udtrykkes ved 2 Led, af hvilke det ene er uafhængigt af Nyttelasten og det andet kan regnes at voxe med 1ste Potens deraf. Det af Nyttelasten uafhængige Led kan bestemmes ved at lade Maskinen gaa ubelastet, saa at den kun har sine egne Modstande at overvinde. Det indicerede Middeltryk vil da netop svare til det søgte Led. Den tomme Maskines Modstande hidrøre væsentlig fra 3 Kilder: 1) Axlens Gnidningsmodstand i Lejerne, hvorved Sving- hjulets Vægt har overvejende Betydning. 2) Gnidningsmodstanden ved Stempler, Glidere, Stoppe- bosser o. s. v. 3) Pumpernes, og da navnlig Luftpumpens og Koldvands- pumpens Modstande. Disse Modstande findes naturligvis kun ved Fortætningsmaskiner. De forskjellige Modstande indføres simplest i Regningen ved at angive det Tryk pr. Cm. af Stemplet, som behoves til deres Overvindelse. Modstanden 1) kan regnes at voxe med Størrelsen af Dampens Begyndelsestryk px, da baade de virkende Kræfter og Maskindelenes Dimensioner voxe med px. Hrabåk sætter denne Modstand = CV'px hvor C er en Konstant, som er noget større for Kondensationsmaskiner end for Ikke-Konden- sationsmaskiner. Modstanden 2) hidrører mest fra Friktionen ved Damp- stemplet og vil voxe omtrent proportional med dettes Omkreds, men for at reduceres til Arealenhed skal det divideres med (j Arealet, og vil altsaa antage Formen hvor C er en Kon-