Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

253 stant, der har en noget større Værdi for Kondensationsmaskiner end for Ikke-Kondensationsmaskiner. Modstandene 3) kunne regnes konstante pr. Cm. af Stempelarealet. Med de erfaringsmæssig bestemte Talværdier faaes da den hele, af Nyttelasten uafhængige Del af Modstanden, pt. For Ikke-Kondensationsmaskiner „ 0.025 pt = 0.04214? i + Tp- Og for Kondensationsmaskiner pt = 0.025 + 0.05 ]/p1 + -JJ- (71) Den af Nyttelasten fremkaldte Forøgelse i Modstanden sættes proportional dermed. Er Trykket svarende til Nytte- lasten pn regnes Friktionens Forøgelse = 8pn> hvor d varierer noget med Stempeldiametren. Der kan regnes for: D = 0.2 0.3 0.4 0.5 1.0 2.0 d — 0.18 0.16 0.14 0.12 0.08 0.07 Den arbejdende Maskines samlede Modstande (nyttige saa- vel som skadelige), angivne i Tryk paa Cm. af Stemplet, skulle nu være lig altsaa Pi = Pn (1 4- å) + pt og altsaa Pn = 14^ .............. Dette Udtryk kan bruges, naar Maskinens Diameter D kjendes, saa pt kan beregnes, men ved en Maskine, som skal konstrueres fra ny, kjendes ikke forud 1). Man bruger da Formlen Pn = TjPi........................(73) hvor er en Koefficient, som angiver Forholdet mellem den indicerede og den effektive Hestekraft, JVW: Æ,-. Erfaringsmæssigt kan man sætte som omtrentlige Værdier af 7] ved godt udførte Maskiner: