Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ved Glidere bevægede ved
Cirkelexcentriker.
73. Den Opgave at bestemme Glidernes Stilling i Forhold
til Stemplet til et vilkaarligt Tidspunkt under Slaget løses lettest
grafisk, og navnlig ved Benyttelsen af det af Zeuner angivne
Gliderdiagram. Opgaven kan deles i 2 Dele, 1) Bestemmelsen
af Krumtappens Stilling i Forhold til Stemplet og 2) Bestem-
melsen af Glidernes Stilling i Forhold til Krumtappen.
Ved Bestemmelsen af Krumtappens Stilling i Forhold til
Stemplet simplificeres Opgaven noget, naar der ikke tages
Hensyn til den forskjellige skraa Stilling, som Plejlstangen ind-
tager, eller, med andre Ord, naar Plejlstangen betragtes som
uendelig lang. Derved blive ogsaa Forholdene ganske ens under
Stemplets Fremgang (henimod Krumtappen) og under dets Til-
bagegang (bort fra Krumtappen), saa at der kun behoves Under-
søgelse for et enkelt Slag, hvorimod der, naar Hensyn tages til
Plejlstangens endelige Længde, behøves Undersøgelse for et Slag
frem og et tilbage. Undersøgelsen er imidlertid saa simpel,
naar den sker ved Diagrammet, at man sædvanlig bør tage
Plejlstangens Indflydelse med i Betragtning. Gliderens Stilling
i Forhold til Krumtappen kunde paa lignende Maade findes
under Hensyn til Excentrikstangens skraa Stillinger. Her er
imidlertid denne Stangs Længde meget stor i Forhold til
Excentriciteten, saa at der kun begaaes en højst ubetydelig
Fejl ved at betragte Stangen som uendelig lang, d. v. s. ab-
strahere fra dens skraa Stillingers Indflydelse, hvilket ogsaa
vil blive gjort overalt i det Følgende, da det kun er derved,
at Methoden bliver simpel og let overskuelig.