Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

19 Kraftiiiaskiiienie. 8. Blandt de Former, hvorunder der i Naturen fore- kommer Virksomhed, som kan bruges til Maskiners Bevægelse, ere følgende de vigtigste: 1) Menneskers og Dyrs Arbejde. 2) Vandlobs Arbejde, d. e. den Virksomhed, som kan faaes fra Vandet (i Floder eller Vandlob) enten ved at lade Vandet under Indvirkning af dets Vægt synke ned gjennem en vis Hojde og afgive det derved udviklede Arbejde til en Maskine, eller derved at der tages en Del af den levende Kraft, som Vandet indeholder paa Grund af sin Masse og Hastighed. 3) Vindens Arbejde, d. e. det Arbejde, som kan faaes fra en Luftstrom ved at berøve den en Del af den levende Kraft. 4) Varmen, som udvikles ved Forbrænding. Som bekjendt ere Varme og Arbejde ækvivalente, saaledes at 1 Varmeenhcd (Kilogramkalorie) = ca. 428mk^. Hvilken Virksomhed der end bruges, vil aldrig den hele Arbejdsmængde kunne optages; en Del gaar tabt paa Grund af Maskinernes Ufuldkommenheder. Men skjelner derfor, som omtalt i §3, imellem den absolute Arbejdsmængde, som er det hele i Tidsenheden tilførte Arbejde, og Kraftmaskinens Nyttevirkning, som er det Arbejde, Kraftmaskinen pr. Tidsenhed afgiver til Mellem- organerne, og hvis Forhold til den absolute Arbejdsmængde selvfølgelig er en ægte Brok, Virkningsgraden, som er desto nærmere ved 1, jo fuldkomnere Maskinen er. 2*