Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

18 Paa Axien sidder en Skive, hvorover gaar et bøjeligt Baand, f. Ex. af Staal, eller en Baandkjæde. I den ene Ende af Baandet er anbragt en Vægtskaal, den anden Ende er befæstet til et Fjederdynamomøter, som angiver det Træk, der udøves deri. Man belaster nu Vægtskaalen og foreger derved Friktionen paa Skivens Omkreds, indtil Ma- skineriets Hastighed er den sædvanlige. I Baandets ene Part haves da et Træk P = den deri ophængte Vægt; Trækket p i den anden Part aflæses paa Dynamometret. Friktionen F er = P — p. Observeres nu Antallet af Omdrejninger n pr. Minut, haves, naar r betegner Skivens Radius i Meter Arbejdet pr. Minut = 27rrn(P — p)m^ og Antallet af Hestes Kraft 2ltm / n “ 60 x 75 *( ................ ( > Denne Methode er først foreslaaet af Navier og et Dyna- mometer efter dette Princip er konstrueret af Englænderen Imray. Det er en Selvfølge, at der ved dette Apparat, ligesom ved Prony’s, maa serges for ved Smørelse at skaffe regelmæssig Friktion tilveje og ved Afkjøling at bortlede den udviklede Varmemængde, hvis Størrelse naturligvis er den samme som den, der vilde faaes i Prony’s Dynamometer anvendt i det samme Tilfælde. Asiens Belastning og altsaa ogsaa den derved fremkaldte Friktion er som Regel langt større her end ved Prony’s Ap- parat, selv om man anvender en meget stor Skive, hvad man iøvrigt er nødsaget til, for at ikke P og p skulle blive altfor store. Derimod er Varmemængden, som fremkommer, mindre besværlig, fordi den er lettere at skaffe bort paa Grund af den store Afkjølingsoverflade, som Skiven frembyder.