Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
279 for, at Pladens indre Kant ikke herved passerer Kanalens, bliver da 8 —l — Go x og altsaa Grændseværdien for s Smin — Tx 4“ ao I ■>..............(94) der godt kan være negativ. Riders Glidere kunne behandles paa samme Maade som Meyers. Ogsaa her indstilles Fyldningsgraden ved at variere s. Diagrammet bliver ligesom for Meyers Glidere. ønsker man at variere Expansionen saa meget som mulig, maa navnlig Forspringsvinklerne vælges under Hensyn hertil. Saaledes vil oA= 15°, d0 = 60° i Almindelighed svare til Hen- sigten. Skal Maskinen gaa snart forlænds, snart baglænds, kan det ske ved en Coulisse, f.Ex. Stephensons, der fører For- delingsglideren. Af denne Coulisse bruges da kun Yderstillin- gerne, saa at Fordelingsglideren drives saagodtsom udelukkende af den ene Excentrik eller af den anden, medens Expansionen bestemmes af Expansionsglideren. Har denne en Forsprings- vinkel = 60° regnet for Forlændsgang, vil den faa en For- springsvinkel = 120° for Baglændsgangen, hvilket er ufordel- agtigt, men dog kan bruges i Tilfælde, hvor Baglændsgangen er af underordnet Betydning. Skal den derimod kunne gaa ligesaagodt frem som tilbage, bor Expansionsglideren have ^o==90°, thi derved bliver Forspringsvinklen ens for begge Omdrejningsretninger. Coulissestyring. 77. Det er tidligere omtalt (Pag. 164), at man ved at stille Stephensons Coulisse i en Mellemstilling kan faa Expansion med den enkelte Glider, som føres af Coulissen. Ogsaa herom kan Diagrammet give Oplysning. Der maa da først skjælnes imellem, om der haves aabne Stænger (Fig. 206a) eller krydsede Stænger (Fig. 206ft). Rig- tignok ville Stængerne i alle Tilfælde krydses under en Del af Omdrejningen og ikke krydses under den øvrige Vej, men man er da kommen overens om at gaa ud fra den Stilling, de ind- tage, naar Krumtappen staar i det fra Coulissen fjerneste døde