Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
280 Punkt; hvis de da ikke krydses, siges Coulissen at have aabne Stænger, ellers siges den at have krydsede. Coulisse med aabne Stænger. Da den nøjagtige Be- regning vilde blive meget vidtløftig, nøjes man med en til- nærmende rigtig Beregning, idet følgende Forudsætninger op- stilles: 1) Stængernes Længde l tor regnes meget stor i Sammenligning med Excentriciteten r og Coulissens Længde 2c. 2) Coulissen antages saa svagt krummet, at dens Bue ikke af- viger synderligt fra Chorden dertil, og 3) Coulissens forskjel- lige Stillinger afvige ikke meget fra at være vinkelrette paa Linien OX, saaledes at Endepunkterne og C2 saavelsom alle andre Punkter af Buen kunne regnes at bevæge sig efter rette Linier parallele mod OX. Punktet C/s Bevægelse. Hvis dette Punkt bevægede sig paa Linien OC\ (Fig.207), vilde det faa en Vandring = 2r. Nu bevæger det sig (som forudsat) paa en Linie OX, og 2r faar da en Vandring = -—Det kommer i sine Yderstil- ° COS/?! linger naar l og r komme i Forlængelse af hinanden, altsaa naar Krumtappen er drejet en Vinkel = 90°—ßv — d fra Dodpunkt- stillingerne, (Zer herved regnet konstant paa Grund af, at Stangen l er forudsat meget lang). (\ vil altsaa bevæge sig, som om det dreves umiddelbart paa sædvanlig Maade fra en Excentrik med Excentricitet = /•,== —og en Forspringsvinkel = d + ßt. COS p j Paa samme Maade faaes, at Punktet C2 vil bevæge sig, som om det dreves af en Excentrik med Excen- tricitet r2 = —-y- og en Forsprings vinkel d + ß2 cos ß 2 svarende til den modsatte Omløbsretning. Klodsen Fs Be- vægelse vil blive afhængig baade af C/s og af C2’s Bevægelse. Tænkte man sig foreløbig C2 som fast Omdrejningspunkt, medens (\ udførte sin Bevægelse (at denne kom til at foregaa i en flad Bue istedetfor i en ret Linie, ses der bort fra), vilde Punktet k udføre en lignende Bevægelse, men formindsket i Forholdet —~—• k vilde altsaa bevæge sig, som om det Li C