Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
med Brede 6, Højde h. Der faaes med en Paavirkning af
3k® paa Kvadratmillimeter:
iAAA^’75 O6Å2
1000------.»• = o—tr-
av-------b
eller
6Å2 = 150000~
og naar her sættes b = |/<:
h __ 91 V —.........................(20)
» av
Smedejern sar me, som skulle modstaa de bøjende
Kræfter, kunne dannes af valset Jern af T eller U-formigt
Tværsnit og beregnes for en Fiberpaavirkning af 6 å 7kg pr. c“-
Arme, dannede af Smedejernsstænger, kunne be-
regnes efter Vægten af Hjulet og det Vand, som det inde-
holder. I en vilkaarlig Stilling af Hjulet vil den Arm, som
er nærmest ved den lodrette Stilling nedad, strækkes stærkest,
og de øvrige desto mindre, jo mere skraat de staa. Ligeledes
kunne de opadvendende Arme tænkes at sammentrykkes, men
ere Armene strammede tilstrækkeligt, undgaaes denne Virk-
ning, mod hvilken Armene kun frembyde ringe Modstand.
For Sikkerheds Skyld beregnes Armene, som om kun 1
Arm i hver Hj ulk rand s var i Virksomhed ad Gangen.
Med 7kg paa Kvadratmillimeter bliver altsaa Tværsnittet f i
Kvadratmillimeter:
V
/ = f.....................(21)
hvor V er den Del af Vægten af Hjulet med det deri inde-
holdte Vand, som falder paa den Hjulkrands, hvis Anne be-
regnes.
Saadanne tynde Smedejernsarme kunne ikke yde tilstræk-
kelig Modstand mod Sidesvingninger af Hjulet; dette maa
derfor afstives, idet skraa Stænger føres fra den ene Hjul-
ring til den andens Nav og omvendt.
Endvidere bor i Reglen haves saakaldte Omkreds-
stænger o (Fig. 29), som skulle hindre en Drejning af den
ene Hjulring i Forhold til den anden, hvorved Skovlerne vilde