Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

56 komme til at sidde skjævt. Der er nemlig i Reglen kun Tandkrands paa den ene Hjulring, paa denne virker altsaa Modstanden, medens den anden King vil stræbe at løbe forud; fra denne gaa da Omkredsstængerne skraat tilbage over til den første Hjulring. Disse Stænger blive strakte, medens Skov- lerne blive sammentrykte. Dette Princip (Rundjerns Arme og Tandkrands paa den ene Hjulring) kaldes Suspensionsprincipet. Alle Stængerne (Arme, Omkredsstænger o. s. v.) maa kunne strammes ved Skrue- eller Kileforbindelse for saavidt mulig at tages ligeligt i Beslag. Armenes Forbindelse med Navet paa Axlen kan ske som Fig. 31 viser. Axlen kan forfærdiges af Træ, Støbejern, Smedejern eller Staal. Træaxler gjores i Reglen af kvadratisk Tværsnit og med saa stor Diameter, som kan tilvejeskafles. Træarmø kunne da læstes dertil, som Fig. 18 viser. Armene i samme System ligge alle i samme Plan; der er skaaret ud i dem, hvor de krydse hinanden, saa at der derved dannes et firkantet Nav, noget starre end Axlen, og i Mellemrummet inddrives Kiler. Fig. 32 viser Udskjæringen i en Arm paa et af Krydsnings- stederne. Armenes Antal bliver derved 8, eller, naar dette Antal ikke er tilstrækkeligt, 12 eller 16, idet der indskydes andre Arme mellem de første 8 (se Fig. 18). løvrigt kunne Armene ogsaa sættes i støbte Nav paa Axlen, som da helst gjores ottekantet eller rund. Enderne at Axlen skulle modtage Tapperne, hvorpaa Hjulet hviler; Tapperne have derfor en Forlængelse, som gaar ind i et Hul, udarbejdet i Axlen. Smedejernstapper kunne gives Formen Fig. 33, Krykketappen; t er den egentlige Tap, abcdef Forlængelsen, der gaar ind i Axlen. I denne ei- der dannet Hullet ab cg, hvori Tappen kan indlægges fra Siden og centreres, hvorpaa det tilpassede Træstykke g fed indsættes, og endelig drives Jernringe om Axlen, der paa dette Stykke er kegledannet.