Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Støbejernstapper formes som Bladtapper, Fig.34. Ogsaa
her holdes Træet fast om Tappen ved paadrevne Ringe.
Støbej ernsaxler kunne være støbte i et med deres Tapper;
disse ere selvfølgelig afdrejede, og det samme er Tilfældet med
de Steder paa Axlerne, hvor Navene til Vandhjulet (og til
Tandhjulet) skulle sidde. lovrigt kunne Axlerne have forskjel-
lige Tværsnitsformer f. Ex. cirkulær, massiv, hul eller kors-
tormig. Stobejernsaxler have dog før været langt hyppigere
anvendte end nu, da Smedejernsaxler af saadanne Dimensioner
vare vanskelige og kostbare at tilvejeskaffe. Nu holder man
sig i Almindelighed til Axler af Smedejern eller af Staal,
da Støbejernet er et mindre paalideligt Materiale (skjulte
Støbefejl).
Smedejernsaxler saavelsom Staalaxler gjores i et Stykke
med deres Tapper. De faa cirkulært Tværsnit, og deres Dimen-
sioner blive betydelig mindre end Stobejernsaxlers.
Navene, hvori Armene skulle fastgjores, kunne have flere
forskjellige Former, navnlig eftersom det er stive Træ- eller
Stobejernsarine eller Smedejernsstænger, de skulle optage.
Tandhjulet kan, som omtalt, ved selvstændige Arme og
Nav fastgjøres paa Axlen, forudsat at Hjularmene ere bestemte
til at modstaa Bøjning. I dette Tilfælde vil Axlen paavirkes
til Vridning foruden til Bøjning ved Hjulets og Tandhjulets
Vægt. Størst Vridning faaes paa det Stykke Axel, der ligger
mellem Tandhjulet og det nærmeste Vandhjulsnav.
Har Tandhjulet ikke selvstændige Arme og Nav, kan det
være en Tandkrands fæstet til det ene Armsystem — Hjulet
maa da have stive Arme, — eller det kan være en Tandkrands
fæstet paa den ene Hjulring. Hjulet kan da være Suspen-
sionshjul.
Stedet, hvor Drevet indgriber i Tandhjulet eller
Tandkrandsen, bor vælges saaledes, at Tandtrykket formind-
sker det Tryk, som falder paa Axeltapperne paa Grund af
Vandhjulets Vægt. Derved spares nemlig en stor Del af den
Arbejdsmængde, der ellers vilde medgaa til Friktionen. Dette
Hensyn leder til følgende Regel: Drevet skal ligge paa
den samme Side af den lodrette Plan gjennem Hjulets
Axe, paa hvilken Vandet virker.