Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
2) Arme, der kun skulle bære Hjulets Vægt, altsaa kun
modstaa strækkende Kræfter, men ikke i nogen kjendelig
Grad yde Modstand mod Bøjning.
Disse Arme dannes af tynde Smedejernsstænger. Arbejdet
bliver da ikke overført til Axien, men føres bort fra Hjulet
ved en Tandkrands, fæstet umiddelbart paa den ene Hjulring
og indgribende i et Drev, der modtager Arbejdet; se Fig. 29,
hvor Tandkrands og Drev ero antydede ved de punkterede
Cirkler.
Beregningen af Armenes Dimensioner, forsaavidt de skulle
modstaa Bøjning, kan ske saaledes: Er Hjulets Nyttevirkning
i Hestekraft 2V, og Periferihastigheden v, faaes
Kraften i Hjulomkredsen P =
Er nu Hjulradien r Meter og Antallet af Arme a, faaes
for kvadratiske Træ ar me Tykkelsen h udtrykt i Milli-
meter bestemt ved
1000 P.r n
-------- = 0.1/z3
a
eller
1000—- r = 0.1 Å3
av
Denne Tykkelse maa dog forøges noget af Hensyn til, at
Træet er stærkt udsat for Forraadnelse, altsaa
h = 91 1/—-F 40mm..............(19)
» av
Hvis nogle Arme ikke gaa helt ind til Axlen, som i
Fig. 18, regnes de ikke med, og ere Armene skaarne igjennem
til den halve Tykkelse, hvor de krydse hinanden, tages a som
i x Armenes Antal.
Støbej ernsarme kunne gives et Tværsnit som Fig. 30.
Ribben, hvis Punkter alle ligge nær den neutrale Axe, giver
Stivhed mod Sidebevægelser, men virker ikke væsentlig til
Arbejdets Overføring. Tværsnittet regnes da som rektangulært