Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

53 Efter Redtenbacher gjøres Tykkelsen af de inderste Feiger af de yderste %d. Bruges Støbejern, gjøres Tykkelsen 7/5 — äW- KinSen samles af flere Stykker, der forbindes ved Bolte, f. Ex. som i Fig.28, hvor Samlingen er sket ved cle samme Bolte, der fæste Armene til Ringen. Hjulringene paa et Hjul med plane Skovler kunne lægges paa samme Maade, saa at de afslutte Skovle- rummene ved Siderne, men oftest foretrækker man at lægge dem indenfor Skovlerne; disse bæres da af korte Arme, Knægtene, som udgaa fra Hjulringene (Fig. 17—18). Skovle- rummene begrændses her af Slatrenden, saavel paa Siderne som for Enden. Skovler af denne Konstruktion kaldes Lab- sko vier. Ere Ringene af Træ, dannes de ligesom ovenfor af 2 Lag, samlede ved Bolte. Paa de sammenstødende Flader have begge Lag sammenstødende Noter, der, naar Ringene samles, danne Huller af rektangulært Tværsnit, hvorigjennem Knægtene ere forte og fæstede paa Indersiden ved Kiler. Efter Redtenbacher gjøres Ringens Tykkelse saavel efter Radius som vinkelret derpaa = | d, dog tages den ofte større. Ere Ringene af Støbejern, gjøres ifølge Redtenbacher Breden efter Radius = Tykkelsen = ^d. Knægtene kunne støbes i et med det Stykke af Ringen, hvorpaa de sidde. Ringenes Antal er i Reglen 2, naar b < 2“.2; de lægges saaledes, at Skovlernes frie Ender rage et lille Stykke (f. Ex. 150mm) udenfor Knægtene. Ved bredere Hjul bruges saamange Ringe, at Afstanden mellem dem er mindre end lm.9. Ganske smalle Hjul (b < 0.6 å lm) have undertiden kun 1 Hj ulkrands. Armene kunne indrettes paa 2 væsentlig forskjellige Maader: 1) Arme, som skulle modstaa de boj ende Kræfter, der virke paa dem, idet hele Arbejdsmængden overføres til Axlen gjennem Armene. Træarine beregnes næsten altid derefter, ligesaa Støbejernsarme.