Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
med udvendigt Tillob som Axialturbiner. Derimod kan en
Sugehøjde under Hjulet, som ved Jonvals Turbine, selvfølgelig
ikke bruges.
Løbehjulets Udseende er i Reglen noget forskjelligt fra
Turbiners med helt fyldte Skovler. Medens der nemlig ved
disse inaatte sørges for, at Skovlerummenes Tværsnit i Størrelse
nøje afpassedes efter Vandmængden og Vandets Hastigheder
paa de forskjellige Steder, saa gjælder det her kun om, at
Tværsnittene intetsteds ere for smaa.
Oftest fører Beregningen til stærkere krummede Skovler
end ved Reaktionsturbinerne, og derved faa Skovlerummene let
et større Tværsnit paa Midten end ved Ind- og Udløbet (se
Fig. 49). En saadan Form kan godt bruges her, da Vand-
strommen ikke vil fylde Skovlerummet, men løbe som en Straale
langs Skovlens konkave Side og af sig selv antage et saadant
Tværsnit paa hvert Punkt, som netop stemmer med Vand-
mængden og med den Hastighed, som Vandet ifølge de virkende
Kræfter har paa det betragtede Punkt. Dog er det en nød-
vendig Betingelse, at der skaffes Luften Adgang; man anbringer
derfor ofte Ventilationsaabninger (se Fig. 49) i Hjul-
krandsene foran Skovlernes konvexe Side. Hjulkrandsene gjøres
oftest stærkt divergerende henimod Udløbet for at skaffe
et stort Udløbsareal og derved muliggjore en lille Udløbs-
hastighed.
Det er navnlig Girard, som har indført disse Turbiner
og det i flere Former, baade som Radial- og Axialturbiner,
hvorfor de ofte efter ham kaldes Gir ard turbi ner.
Stigbordet til disse Turbiner maa være saaledes indrettet,
at det kan lukke mer eller mindre for Kanalerne i Ledehjulet,
og da enten saaledes, at alle Kanalerne samtidig lukkes delvis,
eller saaledes, at et vilkaarligt Antal kan lukkes helt, medens
de øvrige ere fuldt aabne. Det sidste maa i Reglen foretrækkes,
hvor det kan lade sig gjøre, det kan f. Ex. ske ved drejelige
Klapper eller ved Fontaines Stigbord, ændret saaledes, at
Stængerne løftes en ad Gangen. Fig. 50 viser en Maade, hvor-
paa det lader sig gjøre: Ringen a er paa sin cylindriske Over-
flade forsynet med 2 cirkulære Lederiller, der paa et Sted (foran
paa Figuren) ere afbrudte og forbundne med en skraa Rille.