Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
69 med udvendigt Tillob som Axialturbiner. Derimod kan en Sugehøjde under Hjulet, som ved Jonvals Turbine, selvfølgelig ikke bruges. Løbehjulets Udseende er i Reglen noget forskjelligt fra Turbiners med helt fyldte Skovler. Medens der nemlig ved disse inaatte sørges for, at Skovlerummenes Tværsnit i Størrelse nøje afpassedes efter Vandmængden og Vandets Hastigheder paa de forskjellige Steder, saa gjælder det her kun om, at Tværsnittene intetsteds ere for smaa. Oftest fører Beregningen til stærkere krummede Skovler end ved Reaktionsturbinerne, og derved faa Skovlerummene let et større Tværsnit paa Midten end ved Ind- og Udløbet (se Fig. 49). En saadan Form kan godt bruges her, da Vand- strommen ikke vil fylde Skovlerummet, men løbe som en Straale langs Skovlens konkave Side og af sig selv antage et saadant Tværsnit paa hvert Punkt, som netop stemmer med Vand- mængden og med den Hastighed, som Vandet ifølge de virkende Kræfter har paa det betragtede Punkt. Dog er det en nød- vendig Betingelse, at der skaffes Luften Adgang; man anbringer derfor ofte Ventilationsaabninger (se Fig. 49) i Hjul- krandsene foran Skovlernes konvexe Side. Hjulkrandsene gjøres oftest stærkt divergerende henimod Udløbet for at skaffe et stort Udløbsareal og derved muliggjore en lille Udløbs- hastighed. Det er navnlig Girard, som har indført disse Turbiner og det i flere Former, baade som Radial- og Axialturbiner, hvorfor de ofte efter ham kaldes Gir ard turbi ner. Stigbordet til disse Turbiner maa være saaledes indrettet, at det kan lukke mer eller mindre for Kanalerne i Ledehjulet, og da enten saaledes, at alle Kanalerne samtidig lukkes delvis, eller saaledes, at et vilkaarligt Antal kan lukkes helt, medens de øvrige ere fuldt aabne. Det sidste maa i Reglen foretrækkes, hvor det kan lade sig gjøre, det kan f. Ex. ske ved drejelige Klapper eller ved Fontaines Stigbord, ændret saaledes, at Stængerne løftes en ad Gangen. Fig. 50 viser en Maade, hvor- paa det lader sig gjøre: Ringen a er paa sin cylindriske Over- flade forsynet med 2 cirkulære Lederiller, der paa et Sted (foran paa Figuren) ere afbrudte og forbundne med en skraa Rille.