Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Stængerne ere forsynede med Hoveder, der gribe ind i Rillerne,
og Ringen a kan drejes rundt, hvorved Stængernes Hoveder
efterhaanden passere fra den nederste til den øverste Cirkel
eller omvendt.
Et ejendommeligt Princip, som skyldes Girard, er den saa-
kaldte Hydr op neu matis at ion, der navnlig har Betydning
for Turbiner med s in a a Fald og v ex len de Højde af Aflobs-
vandet. Skulde nemlig en saadan Turbine lægges over den
øverste Stand af Afløbsvandet, vilde en væsentlig Del af Fald-
højden spildes. Turbinen lægges da lavere og omgives af en
lufttæt Kappe, aaben forneden og med den nederste Rand under
Vandspejlet (se Fig. 51). I denne Kappe indpumpes Luft gjennem
Røret q, saa at Vandet delvis drives ud deraf, og Luften faar
Adgang til Turbinen. Tilledningen af Vandet sker gjennem et
hævertbøjet Kør, som det vil forstaaes af Figuren. Fra Toppen
af Hæverten fører et lille Ror r til en Luftfortyndingspumpe,
som skal borttage den Luft, som ellers kunde samle sig. Røret
s fører den overflødige Luft bort og vedligeholder derved konstant
Vandspejl i Kappen. Klokken k opsamler den Luftmængde,
Vandet har revet med sig (som Skum) og fører den tilbage
gjennem Røret t.
Dette Princip kan ligesaavel bruges til Axial- som til
Badialturbiner.
Ogsaa ved Trykturbiner kan der bruges en Mellemting
mellem Radial- og Axialturbiner. Fig. 52 viser som Exempel
herpaa M ahiers Turbine (amerikansk), der ogsaa er forfærdiget
her i bandet i flere Modifikationer. Ledeskovlerne l ligge her
udenom Hjulet ligesom ved Radialturbinerne med udvendigt
Tilløb, men Løbehjulet er ved en Mellemvæg m delt i 2 Af-
delinger. Den øverste Afdelings Skovler o gjennemløbes hoved-
sagelig i vandret Retning altsaa radiært, men i den nederste
Afdeling bøje Skovlerne, n, saaledes om, at de ved Udløbet
faa fuldstændig samme Form som paa en Axialturbine.
Reguleringen sker ved samtidig at indsnævre alle Lede-
kanalerne lige meget. For at opnaa dette ere Ledeskovlerne
drejelige om lodrette Axer a og hver af dem er ved Hjælp af
en Stang s leddet forbundet med en central Skive, C, der
drejes ved Tandhjul og Drev T og