Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
70 Stængerne ere forsynede med Hoveder, der gribe ind i Rillerne, og Ringen a kan drejes rundt, hvorved Stængernes Hoveder efterhaanden passere fra den nederste til den øverste Cirkel eller omvendt. Et ejendommeligt Princip, som skyldes Girard, er den saa- kaldte Hydr op neu matis at ion, der navnlig har Betydning for Turbiner med s in a a Fald og v ex len de Højde af Aflobs- vandet. Skulde nemlig en saadan Turbine lægges over den øverste Stand af Afløbsvandet, vilde en væsentlig Del af Fald- højden spildes. Turbinen lægges da lavere og omgives af en lufttæt Kappe, aaben forneden og med den nederste Rand under Vandspejlet (se Fig. 51). I denne Kappe indpumpes Luft gjennem Røret q, saa at Vandet delvis drives ud deraf, og Luften faar Adgang til Turbinen. Tilledningen af Vandet sker gjennem et hævertbøjet Kør, som det vil forstaaes af Figuren. Fra Toppen af Hæverten fører et lille Ror r til en Luftfortyndingspumpe, som skal borttage den Luft, som ellers kunde samle sig. Røret s fører den overflødige Luft bort og vedligeholder derved konstant Vandspejl i Kappen. Klokken k opsamler den Luftmængde, Vandet har revet med sig (som Skum) og fører den tilbage gjennem Røret t. Dette Princip kan ligesaavel bruges til Axial- som til Badialturbiner. Ogsaa ved Trykturbiner kan der bruges en Mellemting mellem Radial- og Axialturbiner. Fig. 52 viser som Exempel herpaa M ahiers Turbine (amerikansk), der ogsaa er forfærdiget her i bandet i flere Modifikationer. Ledeskovlerne l ligge her udenom Hjulet ligesom ved Radialturbinerne med udvendigt Tilløb, men Løbehjulet er ved en Mellemvæg m delt i 2 Af- delinger. Den øverste Afdelings Skovler o gjennemløbes hoved- sagelig i vandret Retning altsaa radiært, men i den nederste Afdeling bøje Skovlerne, n, saaledes om, at de ved Udløbet faa fuldstændig samme Form som paa en Axialturbine. Reguleringen sker ved samtidig at indsnævre alle Lede- kanalerne lige meget. For at opnaa dette ere Ledeskovlerne drejelige om lodrette Axer a og hver af dem er ved Hjælp af en Stang s leddet forbundet med en central Skive, C, der drejes ved Tandhjul og Drev T og