Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter
Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen
År: 1916
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 48
UDK: 543 gl.
Pris: 1 Kr. 75 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
69
fortyndet Svovlsyre og prøvet lidt af del filtrerede Udtræk med Kaliumjodid-Merkuri-
jodid uden at faa Reaktion paa Nikotin. Vedrödi1) kommer til samme Resultat Naar
jeg har fundet lidt lavere Resultater (se Bilag I) ved denne Udtrækningningsmetode,
skyldes det maaske, at der altid fordamper lidt Æter ved Ektraktionen, og at dette
river nogen Nikotin med sig (jfr. Punkt 2). Chapin (I. c.) mener, at ved lang Tids
Udtrækning fjernes det meste af den tilstedeværende Ammoniak, og han foreslaar
derfor at udtrække i noget længere Tid. De Forsøg, der er gjort paa at fjerne
Ammoniak før Udtrækningen med Æter, er alle faldne uheldige ud. Vedrödi (1. c.
Pag. 283) beskriver tre Forsøg, hvor han lader Tobak blandet med alkoholisk Natrium-
hydroxydopløsning henstaa i længere Tid (2 og 3 Dage); derved finder han betydelig
mindre Nikotin end ved Udtrækning kort efter Blandingen.
For at undgaa at faa for megen Ammoniak med, bør man bruge ren Æter (fri
for Vand og Vinaand).
Jeg har forsøgt at paavise Nikotin i Remanensen efter Udtrækning med Æter
ved at destillere den halvfugtige Masse med 50 cm3 Vand og 1 g Natriumhydroxyd.
I Destillatet (ca. 100 cm3) kunde paavises et Spor af Nikotin med Kiselwolframsyre.
Selv om man altsaa ikke faar al Nikotin med (se Pag. 15), saa er det dog saa lidt,
der bliver tilbage, at Metoden ikke kan forkastes af den Grund.
Afdestillation af Æteren.
Dette er en af Metodens svage Punkter. Laiblin2) har allerede bemærket, at
Nikotin er flygtig med Æterdampe, og det gentages mange Gange senere i Litteraturen.
Vedrödi3) søger i sin Kritik af Kisslings Metode at faa et Skøn over, hvor megen
Nikotin der fordamper. Han blander en vandig Nikotinopløsn. af kendt Styrke med
Æter og afdamper den sidste ved lav Temperatur. Ved Titrering af Inddampnings-
resten finder han altid mindre Nikotin end i den oprindelige Opløsning. K.4) svarer
hertil, at naar Nikotinopløsn. har indeholdt saa meget Vand, er et Tab af Nikotin
„nahezu selbstverständlich", en lidt overlegen Maade at tage Spørgsmaalet paa uden
at løse det. Derimod har K. sikkert Ret i, at dette Indhold af Vand hindrer Ammo-
niakken i at fordampe fuldstændig.
Senere hævder saavel Bertrand & Javillier5) som Chapin6), at der fordamper
Nikotin med Æteren. B. & J. angiver, at ved Afdampning af 100 cm3 Æter tabes
der 1—2 mg, ved stærk Inddampning ofte mere. Hvorledes Nikotinmængden er
bestemt, angives ikke. Chapin mener ligeledes, at der tabes Nikotin, navnlig hvis
man inddamper stærkt, selv ved lav Temperatur. Han mener dog, at Tabet udjævnes
ved, at andre flygtige Baser ikke fordamper fuldstændig.
Det bliver altsaa af Vigtighed at faa oplyst:
1) Zeitschrift f. analyt Chemie. Bd. 32. Pag. 284.
2) Annalen d. Chemie. Bd. 196. Pag. 130.
3) Zeitschrift f. analyt. Chemie. Bd. 32. Pag. 287.
• *) Ibid. Bd. 32. Pag. 568.
5) Bull, de la société chimique de France. 4. Série. T. 15. Pag. 342.
6) Se senere.
10