Om Bestemmelse af Nikotin I Tobak Og Tobakextrakter

Forfatter: Hans Baggesgaard Rasmussen

År: 1916

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 48

UDK: 543 gl.

Pris: 1 Kr. 75 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
19 69 fortyndet Svovlsyre og prøvet lidt af del filtrerede Udtræk med Kaliumjodid-Merkuri- jodid uden at faa Reaktion paa Nikotin. Vedrödi1) kommer til samme Resultat Naar jeg har fundet lidt lavere Resultater (se Bilag I) ved denne Udtrækningningsmetode, skyldes det maaske, at der altid fordamper lidt Æter ved Ektraktionen, og at dette river nogen Nikotin med sig (jfr. Punkt 2). Chapin (I. c.) mener, at ved lang Tids Udtrækning fjernes det meste af den tilstedeværende Ammoniak, og han foreslaar derfor at udtrække i noget længere Tid. De Forsøg, der er gjort paa at fjerne Ammoniak før Udtrækningen med Æter, er alle faldne uheldige ud. Vedrödi (1. c. Pag. 283) beskriver tre Forsøg, hvor han lader Tobak blandet med alkoholisk Natrium- hydroxydopløsning henstaa i længere Tid (2 og 3 Dage); derved finder han betydelig mindre Nikotin end ved Udtrækning kort efter Blandingen. For at undgaa at faa for megen Ammoniak med, bør man bruge ren Æter (fri for Vand og Vinaand). Jeg har forsøgt at paavise Nikotin i Remanensen efter Udtrækning med Æter ved at destillere den halvfugtige Masse med 50 cm3 Vand og 1 g Natriumhydroxyd. I Destillatet (ca. 100 cm3) kunde paavises et Spor af Nikotin med Kiselwolframsyre. Selv om man altsaa ikke faar al Nikotin med (se Pag. 15), saa er det dog saa lidt, der bliver tilbage, at Metoden ikke kan forkastes af den Grund. Afdestillation af Æteren. Dette er en af Metodens svage Punkter. Laiblin2) har allerede bemærket, at Nikotin er flygtig med Æterdampe, og det gentages mange Gange senere i Litteraturen. Vedrödi3) søger i sin Kritik af Kisslings Metode at faa et Skøn over, hvor megen Nikotin der fordamper. Han blander en vandig Nikotinopløsn. af kendt Styrke med Æter og afdamper den sidste ved lav Temperatur. Ved Titrering af Inddampnings- resten finder han altid mindre Nikotin end i den oprindelige Opløsning. K.4) svarer hertil, at naar Nikotinopløsn. har indeholdt saa meget Vand, er et Tab af Nikotin „nahezu selbstverständlich", en lidt overlegen Maade at tage Spørgsmaalet paa uden at løse det. Derimod har K. sikkert Ret i, at dette Indhold af Vand hindrer Ammo- niakken i at fordampe fuldstændig. Senere hævder saavel Bertrand & Javillier5) som Chapin6), at der fordamper Nikotin med Æteren. B. & J. angiver, at ved Afdampning af 100 cm3 Æter tabes der 1—2 mg, ved stærk Inddampning ofte mere. Hvorledes Nikotinmængden er bestemt, angives ikke. Chapin mener ligeledes, at der tabes Nikotin, navnlig hvis man inddamper stærkt, selv ved lav Temperatur. Han mener dog, at Tabet udjævnes ved, at andre flygtige Baser ikke fordamper fuldstændig. Det bliver altsaa af Vigtighed at faa oplyst: 1) Zeitschrift f. analyt Chemie. Bd. 32. Pag. 284. 2) Annalen d. Chemie. Bd. 196. Pag. 130. 3) Zeitschrift f. analyt. Chemie. Bd. 32. Pag. 287. • *) Ibid. Bd. 32. Pag. 568. 5) Bull, de la société chimique de France. 4. Série. T. 15. Pag. 342. 6) Se senere. 10