En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

95 Sanatorier, at det er utænkeligt, at Kurkosten skulde virke mindre heldigt. Hertil kan der siges, at naar Behandlingen i alle andre Henseender er saa fortrinlig, som den er paa nævnte Sanatorium (Jeg bøjer mig dybt for Professorens umaadelige Energi til at tage sig af og opmuntre de enkelte Patienter), saa kan Resultatet godt blive forholdsvis fortrinligt, selv om Ko- sten kunde være mere hensigtsmæssig. Desuden maa det jo ikke glemmes, at Prof. S. passer paa som en Smed og sætter Maverne paa Diæt, saasnart Kurkosten begynder at kræve sine Ofre. Forøvrigt siger sammenlignende Statistik over Sanatorie- resultaterne saa uhyre lidt, fordi Grundlaget, Overlægens Skøn, er saa usikkert.*) Hermed forlader vi den Saugmanske Statistik, som jeg modstræbende indlod mig paa, fordi jeg sætter Manden saa højt, baade som Menneske og Læge, men hvis han uantastet paa et Par Sider kunde bevise, at en slig Fraadseri-Spiseseddel ikke skader i nogen Henseende, kunde jeg ligesaa godt kaste hele dette Arbejde i Papirkurven! Tiden vil vise, om Pro- fessoren i Fremtiden kan føre Beviser for sine Paastande. Jeg tror det ikke, men i alt Fald maa han køre op med ganske andre Batterier end hidtil. *) Grundlaget for Statistikken er: 1) Overlægens Fordeling af de indlagte Patienter i Klasser, eftersom de er lettere eller sværere angrebne. Under Rubrikken Stadium I sættes de letteste Til- fælde, under St. II de middelsvære og under St. Ill de sværeste. 2) Overlægens Inddeling af de ud- gaaende Patienter i „relativt helbredede“, „betydeligt bedrede“, „bedrede“, „uforandrede“, „forvær- rede“ etc. Man vil let forstaa, at alle disse Inddelinger i høj Grad er byggede paa Skøn. En Læge kan sætte mange i Klasse I og II og faa i Klasse III, hvorved han faar en daarlig Statistik. En anden sætter i faa i I og II og mange i III, hvorved han bliver i Stand til at præsentere fortrinlige Resultater. Man kan sige, at Resultaterne da maa blive de samme, hvordan end Patienterne inddeles. Det er imidlertid langtfra. Lad os tænke os, at vi har 100 Patienter, som Professor A. vilde sætte i Klasse 1, men Professor B. i Klasse III. Lad os saa tænke os, at 50 kom sig, og 50 døde. For Prof. B vilde dette være et glimrende Resultat. I III Klasse er 50°/o Helbredelse enestaaende godt. A. vilde derimod ikke have noget at prale med; han skulde i de ganske lette Tilfælde helst kunde opvise mere end 50% helbredede (eller i alt Fald betydeligt bedrede). Ser vi nu paa Prof. Saug- mans Inddeling for 1904, saa finder vi der i de 3 Klasser henholdsvis 14,33 og 134. Det, at Pro- fessoren sætter de 75 "/<> af Patienterne i III Klasse, tyder jo paa, at enten er han meget stræng i sin Bedømmelse, eller ogsaa er Lægerne nogle rene Skurke eller Dumrianer, idet de sende Pati- enterne for sent til Kur. Paa dette Punkt tror jeg nok, at jeg tør sige, at der er nogen Divergens til Stede mellem S. og Landets Læger (smig. U. f. Læger 1905 S. 902). Prof. S. mener, at vi høret- for lidt, naar vi undersøger Patienterne, medens vi mener, at han hører for meget. Hvem der har Ret, er det her ikke Stedet at afgøre. Paa den ene Side er det muligt, at vi andre kan være mere dove end Prof. S., og paa den anden Side er det ogsaa muligt, at han, hvis Hovedinteresse er „Ral lelyde“, kan tro at høre saadanne, hvor der i Virkeligheden ingen er. Jeg ved ikke noget Sted, hvor man saa let lader sig narre af sin Indbildningskraft, som her. „Man syntes, ligesom man hørte noget!“ Jeg har kun berørt dette kildne Punkt, for at Læserne skal kunne forstaa, hvor uhyre usikker denne Statistik er. Det bliver ikke anderledes, før man sætter en uinteresseret med en god Høreevne forsynet Læge til at rejse Landet rundt for at klassificere Patienterne. Da Sana- torieoverlægerne selvfølgeligt ikke vilde finde sig i én saadan Over-Overlæge, og Arbejdet vel ogsaa vilde være uoverkommeligt, saa maa vi vel finde os i, at vi aldrig faar nogen virkelig brugelig, sammenlignende Statistik paa dette Omraade.