En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

96 Det er let at forstaa, hvorledes denne Tro paa Fedekur er opstaaet. Tæring „tærer“. Patienten falder af. Hvis Afmag- ringen standser, eller især hvis han begynder at faa tykke Kin- der igen, er det Tegn paa, at han er ved at komme sig. Herfra opstod let den Tro, at Fedme og Helbredelse var et og det samme. Nu kan man ofte ikke helbrede en Patient men fede ham kan man i de fleste Tilfælde, og naar dette lykkes, saa tror baade Patienten selv og Omgivelserne, at han kommer sig. Denne Tro har i og for sig en gavnlig Indfly- delse, men den klarer ikke Sagen alene. Overernæringen har ført til, at Tæringspatienterne nu ofte vejer henimod 200 Pd. ved Døden, naar de forhen vejede under 100. Men herved er der jo ikke saa stor Fornøjelse, Sanatorierne er vel forøvrigt godt paa Vej til at komme bort fra Fedningen. Herpaa tyder ogsaa forskellige Udtalelser hos Prof. (Se f. Eks. U. f. L. 1905 S. 897) : „Med Hensyn til Fedningen begaar man ofte den Fejl at tage Vægtforøgelse for et sikkert Tegn paa Bedring, en Fejl- tagelse, hvori særlig Patienter ofte gør sig skyldige; vi maa jævnligt erindre dem om, at Vægtforøgelsen kun er et Middel, ikke Maalet, at den ikke engang er ønskelig altid, at der tvært- imod findes Tilfælde, hvor vi for at opnaa Bedring maa til- stræbe en langsom Vægtformindskelse. — Jeg kan nævne flere Eksempler paa Patienter, der yderst samvittighedsfuldt har søgt at gennemføre Kur i Hjemmet, og som har opnaaet rent fænomenale Resultater i Retning af Vægtforøgelse, men rigtig- nok samtidig faaet alle Tegn paa Hjertesvækkelse paa Grund af Overfedning og for megen Liggen; i flere Tilfælde er der kommen ligefrem Fedtinfiltration af Hjertet.“ Det er vanskeligt at se ind i Fremtiden, men jeg vil dog alligevel driste mig til at spaa, at der vil komme en Tid, hvor hele denne Overernæring og Overfyldning forlades, og hvor man vil nøjes med at give Tæringspatienterne en forholdsvis billig, nogenlunde afvekslende og vel tilberedt Kost, som de ikke bliver „led og ked“ af, men kan fortsætte med selv i tarvelige Hjem. Til Gengæld antager jeg, at Luftkuren, Træ- neringen, Hudplejen etc. yderligere vil gaa fremad. I saa Fald vil det vise sig, at Appetitten kommer ganske af sig selv, hvor-