En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

98 Det er en Tilvækst af 13 Pd. i 33 Dage ved en uhyre tarve- lig Kost, og samtidigt svandt hans Mavelidelser. Jeg forsøgte et Par Gange at bøde paa Kostens Ensformighed ved forskellige Tillæg, som ellers sædvanligvis taales, f. Eks. stegt Frugt, Frugtsmør, lidt kogt Fisk etc., men det taalte denne Mand ikke.*) Mod at det skal være sundt at fede sig taler ogsaa, at det er en ret almindelig Iagttagelse i Landbruget, at fede, stærkt fodrede Dyr ikke holder saa længe som magrere. Endog den her i Landet mest bekendte Forkæmper for den stærke Fodring, A. Svendsen, Tune, peger (Fyens Tidende 19. Dec. 1905) paa denne som en af Aarsagerne til, at vore Malkekøer gaar tilbage i Sundhed. Endvidere skal jeg kun repetere, at Middagsherrer og Levemænd lever kort. Den Mand, der slæber rundt med tommetykke Lag af unød- vendigt Fedt, minder mig om den Mand, der altid vilde løbe rundt med V2 Tønde Rug paa Nakken for det Tilfælde, at der skulde indtræde Hungersnød. Baade Fedtet og Rugen kan i saa Tilfælde være paa sin Plads, men det kan have sine Fordele at opbevare Forraadene andet Steds end paa Maven eller Skuldrene! Selvfølgelig faldet det mig ikke ind, at jeg med ovenstaaende Bemærkninger har løst Spørgsmaalet: Overernæring som Kur mod Tuberkulose. Jeg har kun villet hævde, at dette Spørgs- maal endnu er aabent, .og at der skal løbe adskilligt Vand i Stranden, inden det bliver endelig løst, samt at det maa op- gives at bruge Overernæringen hos tuberkuløse som Bevis for denne Ernærings Gavnlighed hos sunde. *) Nu maa man ikke faa den ravgale Forestilling, at jeg anbefaler denne Diæt ved alle daar- lige Maver. Der er ikke noget i Verden, der er mere lunefuldt end syge Maver. Her fordres ofte en uendelig Eksperimenterer! og Taalmodighed, baade fra Patienters og Lægers Side, men jeg tør nok sige, at jeg er overbevist om, at vi har begaaet meget store Fejl ved, saasnart vi har faaet en daarlig Mave (Mavesaar, Mavekatarr o. s. v.) nogenlunde paa ret Køl igen ved en tarvelig Diæt saa at have for travlt med at komme til at styrke Patienten med Kød og Æg o. s. v. De fleste Mavelidelser skyldes, efter mine Anskuelser, Overfodring, blandt andet med Kød. Jeg synes, at det er underligt, at dette ikke for længe siden er gaaet op for os danske Læger, der jo er saa vant til at se, hvor fortrinligt den With’ske Behandling med Mælk og Franskbrød ofte hjælper ved visse Mavesygdomme. Jeg tror, at en væsentlig Grund til denne gavnlige Virkning ligger i, at denne Kost er saa rart kedelig og ensformig, saa man ikke fristes til at forspise sig. Naar Pati- enterne siden skal til „at spise godt for at komme til Kræfter“, saa begynder ofte Komedien forfra. Gid vi snart kunde faa den nævnte Frase udryddet, saa det kan komme til at hedde: „Spise godt for at komme til Sløjhed!“ Naa, ingen Regel uden Undtagelse! Jeg vil ikke raade Patienter til paa egen Haand at eks- perimentere for meget med Sultekost. Denne Bog handler ikke om Sygediætetik.