En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Forfatter: M. Hindhede

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København & Kristiania

Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave

Sider: 172

UDK: 612 Hin

At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
108 der nu forkyndes, nemlig, at Stivelsekorn indhyllede i Fedt bliver saa vanskeligt tilgængelige for Fordøjelsessekreterne. Denne Kartoffelsmørgrød minder jo i Tilberedningsmaade stærkt om den gamle, nationale „Smørgrød“ til Barselkoner. Kun var denne lavet med Hvedemel i Stedet for med Kar- • tofler. Denne „Smørgrød“ har „Videnskaben“ vel anset for noget af det mest ufordøjelige, man kunde tænke sig, og saa er den sandsynligvis, naar alt kommer til alt, særdeles let fordøjelig. Man har vel altsaa Lov til at gaa ud fra, at i Sammensæt- ningen 1700 Kartofler + 100 Smør er Kartoffelæggehviden, praktisk taget, fuldstændig fordøjelig, men naar man ser, at der af Fedtet kun er 1,2 %, og af Kulhydraterne kun 0,74 °/0 ufordøjelig, og man ved, hvor usikker hele denne Analyse er (de 1,2 % Fedt kan akkurat ligesaa godt være Æther- ekstrakt fra Galden, og de 0,74 % Kulh. kan være alt muligt, blandt andet ogsaa Fejlregning), kommer man til det ende- lige Hovedresultat, at denne Kartoffel-Smørgrød er saa let for- døjelig som maaske intet andet Fødemiddel! I det hele er jo Smør særdeles fordøjelig, selv i større Mængder. Ved Rubners Forsøg72) med ca. x/2 Pd. Smør daglig fandtes der i Ekskrem. kun 5,8 Gr.Ætherekstrakt. Det vil sige, at Smørret var helt (hvis Æ. Ekstr. stammer fra Galden), eller næsten helt fordøjeligt.*) Fedt skyr nok Vand, men det skyr heldigvis ikke For- døjelsessekreterne.**) Historien om, at Kartoflerne ved deres store Mængde ud- spiler Maven og Tarmen („Tykmavethed“), er ogsaa ren og skær Fabel. Ris fylder ganske vist mindre i tør Tilstand, men man spiser nu engang ikke Ris tør, og kogt med Vand bliver den 4 Gange saa voluminøs, hvorfor samme Calorie- mængde her fylder mindst ligesaa meget som i Kartofler. Mælk indtager jo forholdsvis endnu større Volumen.***) ♦) Prof. Saugman73) bruger til sine Tæringspatienter pr. voksen Mand 240 Gr. Fedt (væsentlig Smør) om Dagen. **) Selvfølgelig er der Grændser for, hvor meget Fedt, Tarmen kan overkomme. Da Rubners Mand fik 530 Gr. Fedt, udskilte han 44,6 Gr. pr. Ekskrementer. Men Maven forstaar jo saa udmærket at melde Pas i Tide, naar der bydes for mange fede Sager. ***) Denne Talen om et vist Fødemiddels for store Volumen („Vandethed“) er saa velkendt fra Kreaturfoder. Det var i sin Tid en Hovedanke fra Landmændenes Side mod Roerne (disse indeholder endog kun halvt saa meget Tørstof, som Kartofler). Denne Indvending slog Docent Fjord74) ned ved med Forsøg at vise, at de Køer, der ikke fik Roer, sørgede for at drikke saa- meget mere Vand, end Roe-Køerne, at Blandingen i Maven, med Hensyn til Vandholdighed, blev ca. ens.