En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!
Forfatter: M. Hindhede
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København & Kristiania
Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave
Sider: 172
UDK: 612 Hin
At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
der nu forkyndes, nemlig, at Stivelsekorn indhyllede i Fedt
bliver saa vanskeligt tilgængelige for Fordøjelsessekreterne.
Denne Kartoffelsmørgrød minder jo i Tilberedningsmaade
stærkt om den gamle, nationale „Smørgrød“ til Barselkoner.
Kun var denne lavet med Hvedemel i Stedet for med Kar- •
tofler. Denne „Smørgrød“ har „Videnskaben“ vel anset for
noget af det mest ufordøjelige, man kunde tænke sig, og saa
er den sandsynligvis, naar alt kommer til alt, særdeles let
fordøjelig.
Man har vel altsaa Lov til at gaa ud fra, at i Sammensæt-
ningen 1700 Kartofler + 100 Smør er Kartoffelæggehviden,
praktisk taget, fuldstændig fordøjelig, men naar man ser, at
der af Fedtet kun er 1,2 %, og af Kulhydraterne kun 0,74
°/0 ufordøjelig, og man ved, hvor usikker hele denne Analyse
er (de 1,2 % Fedt kan akkurat ligesaa godt være Æther-
ekstrakt fra Galden, og de 0,74 % Kulh. kan være alt muligt,
blandt andet ogsaa Fejlregning), kommer man til det ende-
lige Hovedresultat, at denne Kartoffel-Smørgrød er saa let for-
døjelig som maaske intet andet Fødemiddel! I det hele er jo
Smør særdeles fordøjelig, selv i større Mængder. Ved Rubners
Forsøg72) med ca. x/2 Pd. Smør daglig fandtes der i Ekskrem.
kun 5,8 Gr.Ætherekstrakt. Det vil sige, at Smørret var helt (hvis
Æ. Ekstr. stammer fra Galden), eller næsten helt fordøjeligt.*)
Fedt skyr nok Vand, men det skyr heldigvis ikke For-
døjelsessekreterne.**)
Historien om, at Kartoflerne ved deres store Mængde ud-
spiler Maven og Tarmen („Tykmavethed“), er ogsaa ren og
skær Fabel. Ris fylder ganske vist mindre i tør Tilstand,
men man spiser nu engang ikke Ris tør, og kogt med Vand
bliver den 4 Gange saa voluminøs, hvorfor samme Calorie-
mængde her fylder mindst ligesaa meget som i Kartofler. Mælk
indtager jo forholdsvis endnu større Volumen.***)
♦) Prof. Saugman73) bruger til sine Tæringspatienter pr. voksen Mand 240 Gr. Fedt (væsentlig
Smør) om Dagen.
**) Selvfølgelig er der Grændser for, hvor meget Fedt, Tarmen kan overkomme. Da Rubners
Mand fik 530 Gr. Fedt, udskilte han 44,6 Gr. pr. Ekskrementer. Men Maven forstaar jo saa
udmærket at melde Pas i Tide, naar der bydes for mange fede Sager.
***) Denne Talen om et vist Fødemiddels for store Volumen („Vandethed“) er saa velkendt
fra Kreaturfoder. Det var i sin Tid en Hovedanke fra Landmændenes Side mod Roerne (disse
indeholder endog kun halvt saa meget Tørstof, som Kartofler). Denne Indvending slog Docent
Fjord74) ned ved med Forsøg at vise, at de Køer, der ikke fik Roer, sørgede for at drikke saa-
meget mere Vand, end Roe-Køerne, at Blandingen i Maven, med Hensyn til Vandholdighed, blev
ca. ens.