En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Ill skal tillade mig at oversætte lidt af, hvad den gamle, berømte Fysiolog, Prof, von Bunge, i Basel siger om dette Spørgs- maal :78) „Vel trues Menneskets Liv ikke direkte, om man tager Cellulosen bort af Næringen, men de normale Tarmbevægel- ser indskrænkes. 1 armmuskulaturen svinder, ligesom enhver anden Muskel, der ikke arbejder. Vi maa derfor ogsaa ved Mennesket huske paa, at Næringen ikke bliver for fattig paa Cellestof. Den, i de velhavende Klasser herskende, overdrevne Angstfor „ufordøjelige“ Spiser kan føre til en almindelig Svækkelse af Tarmmuskulaturen. Den habituelle (sædvane- mæssige) Forstoppelse var sandsynligvis ikke en saa udbredt Lidelse, hvis man fra lille af var vænnet til en paa Cellestof rigere Kost. I den nyeste Tid anvendes ogsaa hyppigt det cellu- loserige Klidbrød som Middel mod Forstoppelse.“ Prof. Bunge udvikler i det følgende, at det ganske vist i visse Tilfælde kan være uøkonomisk at anvende Klidbrød, idet Udnyttelsen af Næringsstofferne, paa Grund af den hurtigere Passage formedelst de raskere Tarmbevægelser, bliver mindre god; men han slutter med at sige: „Det forekommer mig dog, at Fordelene ved den cellestof- rige Næring overvejer Ulemperne.“ Jeg kan ganske slutte mig til Prof. Bunges Betragtninger og kan slet ikke begribe den uhyre Angst for og megen Snak om ufordøjelige Næringsstoffer. Vi skal dog helst have Fylde- foder ligesom Køerne. Jeg kan saa formentlig slutte disse Bemærkninger om „For- døjeligheden ‘ med at udtale, at den megen Tale om de vegeta- bilske Fødemidlers Ufordøjelighed oftest beror paa en slet og ret Fejlregning. I andre Tilfælde kan der være noget om det, men i saa Fald er denne Ufordøjelighed maaske snarere til Gavn end til Skade*). Hvilken overordentlig stor Rolle i økonomisk Henseende det kan spille at komme bort fra Undervurderingen af Plante- *) Jeg vil selvfølgelig ikke benægte, at der gives Maver, der ikke taaler Rugbrød, andre, der ikke taaler Kartofler; men der gives ogsaa Maver, der ikke taaler Kød eller ikke taaler Æg, og slige Undtagelser fra Reglen interesserer os ikke i denne Sammenhæng. Rigeligt med Kartofler, specielt i Forbindelse med rigeligt Fedt, virker hos nogle (Selvforsøg) aft'ørende. Bliver denne Virkning for stærk, maa Mængden indskrænkes. Men et Afføringsmiddel kan jo sommetider være paa Plads, og enkelte, tror jeg, vil synes nok saa godt om Kartofler stegt i Smør, end om amerikansk Olie!