En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

ERNÆRINGSSPØRGSMAALET ØKONOMISK SET. Vi har hidindtil gennempløjet vort Emne paa kryds og tværs fra fysiologiske Synspunkter; i dette Afsnit vil vi sær- ligt tænke paa Pengepungen og undersøge, hvor billigt vi kan leve, naar vi skal have tilstrækkelig Næring til at vedligeholde vort Legeme i fuld arbejdsdygtig Tilstand. Sagen bliver for os saa uhyre simpel. Vi behøver ikke at spekulere paa Spørgs- maalene „tilstrækkeligt Æggehvide“, „tilstrækkeligt animalsk Føde“ o. s. v., idet vi mener at have paavist, at man, praktisk taget, altid faar Æggehvide nok, og at Planteføde er mindst ligesaa god, som dyrisk Føde. Af denne Grund kan vi bruge en hel anden Maalestok til Vurdering af Fødemidlerne, end man hidtil har anvendt. Den gamle — Königske — Maalestok kan man passende kalde Æggehvidemaalestokken. Efter denne regnede man Æggehvide: Fedt: Stivelse = 5 : 3 : 1. Det vil sige, Æggehviden regnedes at have 5 Gange saa stor Værdi, som Stivelse (og Sukker) og ca. dobbelt Værdi af Fedt. Denne Maalestok har nu intet som helst med Fysiologi at gøre. Den udtrykker aldeles intet om de 3 Stoffers indbyrdes Nærings- værdi. Det er en ren Købmands- eller Pengemaalestok. Fordi en Købmand tager en P/a Kr. for en Daase Hummer og 10 Øre for et Pd. Mel, dermed paastaar han sikkert ikke, at en Daase Hummer har 15 Gange saa stor Næringsværdi som et Pd. Mel. Det Spørgsmaal har han rimeligvis aldrig skænket en Tanke. Men akkurat ligesaa lidt Mening er der i at sige, at et Pd. Æggehvide har 5 Gange saa stor Næringsværdi som et Pd. Stivelse. Forholdet 5:1 skal nemlig ikke sige andet end, at En Reform af vor Ernæring 8