En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

117 Dette Tal fremkommer simpelthen ved Multiplikation af Tallene i 5 og 6.*) Med Hensyn til ovenstaaende Tabel bedes man selv stu- dere Enkelthederne, som for de uindviede formodentlig vil frembyde nogle Overraskelser. Hvem tænker f. Eks. paa, at Vs Pd. Smør (Fedt, Margarine) har samme Næringsværdi, som et Pd. magert Kød. Vidste man det, saa vilde man ikke spare saameget paa Smørret og rutte saa meget med Kødet. Jeg ken- der Folk, som ikke har Raad til at spise Smør, men derfor spiser Margarine paa Brødet og dækker Smagen med Kød- paalægEndnu mere vil det vel forbavse, at 2/6 Pd. Svedsker, 2 Pd. Æbler og specielt P/10 Pd. Kartofler er lig et Pd. Kød. At godt V4 Pd. Gryn, Kartoffelmel, Sukker etc. ogsaa er lig 1 Pd. Kød, er vel heller ikke inde i den almindelige Bevidsthed. Det er dog kun det rigtigt magre (skære) Kød, der har en saa forholdsvis ringe Værdi. Et Pd. fedt Svinekød (Flæskesteg) kan jo hamle op med et Pd. Gryn, men naar Kræsenpeter her skærer det fede fra og nøjes med at spise det magre, saa er Fedtets høje Værdi kun en ringe Trøst. Den magre Halvdel maa jo betale hele Indkøbsprisen. For at give Læserne bedre Oversigt over disse ret vigtige Forhold har jeg i efterfølgende Opstilling ordnet de opførte Fødemidler i Grupper efter Prisen pr. Fødeenhed. Gruppe I. 2—5 Øre. a. Kartofler 21/«, Byggryn 24/5, Centrifugemælk 2%, Rug- brød 3. b. Sigtebrød 4, Franskbrød (hjemmebagt) 4, Kartoffelmel 4, Havregryn 5. *) Prisen er angivet i hele Øre undtagen for de allerbilligste Fødemidlers Vedkommende. Her vilde en Fejl paa ca. »/« Øre være for stor, og der er derfor regnet med afrundede Brøker. Der er intet Hensyn taget til forskellig Fordøjelighed, fordi Forskellen i Virkeligheden for de allerfleste af de anførte Næringsmidlers Vedkommende i saa Henseende er meget ringe, og man desuden har altfor faa Forsøg over Fordøjeligheden til, at man kan regne med smaa Forskellig- heder. Calorietallene er desuden udregnede efter Gennemsnitsfordøjelighed i almindelig blandet Kost, derfor er de i Almindelighed ikke for store. Kun ved de mere celluloseholdige Nærings- midler, særligt Rugbrød, er de nyttige Calorier ansatte lidt for højt. Af den Grund er ogsaa Prisen for en Fødeenhed i Rugbrød afrundet til 3 Øre (fra 2,58). Der er selvfølgelig Smaafejl i Bereg- ningerne, men det vilde være spildt Arbejde at forsøge at regne mere nøjagtigt, saa længe man ikke har mere paalideligt Grundlag at regne med. Selve Tallene for det kemiske Indhold er jo nemlig rene Gennemsnitstal, som man kun kan regne med saadan i det store og hele. Men heldig- vis har man jo ogsaa i Praksis kun Brug for de store Træk. Man sidder jo ikke og vejer, tnaaler og analyserer hvert Bid, man putter i Munden. Da Priserne for de forskellige Fødemidler varierer meget til forskellig Tid og Sted (By og Land), vil Tallene i Rubrik 7 selvfølgelig ogsaa være meget variable; men enhver, der forstaar Beregningen, kan jo meget let omregne Tallene efter Forholdene paa Stedet.