En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

144 Det er en mærkelig Skæbnens Ironi, at de, der jager fra Morgen til Aften efter Livsnydelse, ingen virkelig Nydelse fin- der („Alt er Forfængelighed og Aandsfortærelse“, siger den vise Salomon mæt af Dage), medens den, der ikke eftertragter Ny- delser, ofte lever i Nydelse fra Morgen til Aften. I Virkeligheden erkender ovennævnte „Patienter“ godt deres, egen Sygelighed. Den forfaldne eller „tilpas“ maadeholdne vil maaske gerne, at hans Børn skal være Afholdsmænd; Rygeren prædiker, muligt med Piben i Munden, for sine Børn om den dumme Vane at ryge, og Storæderen prædiker om Tarvelig- hedens Velsignelser. Til den Unge vil jeg derfor sige: Hvis din Fader taler paa denne Maade, saa hør efter, hvad han siger, og se ikke efter, hvad han gør. For ham er det en grumme vanskelig Sag at forandre sine Vaner. Han har lært at ryge, inden han kunde tænke, og han er nu saa hengiven til denne Nydelse, at det vilde volde ham Helvedeskvaler at høre op. Jeg har faaet mangen Alkoholiker til at lade være at drikke, det kan have sine Vanskeligheder, men at faa en passioneret Ryger til at kaste Piben, er en næsten haabløs Gerning. Med den visse Død for Øje (Hjertelidelse), hvis han fortsætter, har jeg set ham med Taarer i Øjnene tilstaa: „Jeg kan ikke!“ Den unge derimod, der aldrig har begyndt eller først lige er be- gyndt, han kan let lade være eller høre op, og han vil aldrig fortryde det. Til ham maa det siges: Bryd Dig ikke om, at Lægerne taler saa forholdsvis lidt imod Tobakken. Ogsaa de har jo lært at ryge før Skelsaar og Alder. Det lyder ikke godt at forbande sine egne Vaner, og desuden: vi Læger ved saa godt, at Formaningen ikke nytter, men at Følgen blot er, at Klienten søger en mere „fornuftig“ Læge, der ikke er „fanatisk“, men tillader baade det ene og det andet! Spørger en ung Mand mig: Hvordan skal jeg opnaa den størst mulige Livsnydelse? vil jeg bl. a. svare omtrent føl- gende : 1) Lev i fri Luft saa meget som muligt baade Dag- og’ Nat (aabne Vinduer i Soveværelset ogsaa Vinteren igennem). behøver derfor Alkoholen), hvortil jeg jo kun kunde svare: ,Ja, lad saa de sygelige Dyr drikke Alkohol, men lad os andre sunde Mennesker være fri!“ Akkurat det samme Argument med de sygelige Dyr kunde jo bruges om alle de andre kunstige Nydelsesmidler.