En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

PERSONLIGE ERFARINGER Vegetarianismen. For noget over 20 Aar siden lærte jeg altsaa hos afdøde Prof. Panum, at den mindste Æggehvidemængde, man kunde byde en voksen, arbejdsdygtig Mand, var 120 Gram (118 afrundet). At tage disse 120 Gram fra Planteriget alene gik ikke an, dertil var Planteæggehviden for tungt fordøjelig, og man skulde spise for store Masser af de æggehvidefattige Plantenæringsstoffer for at faa den nødvendige Æggehvidemængde. Af disse Grunde skulde de 120 Gram helst tages nogenlunde ligeligt fra Plante- og Dyreriget. Denne Lærdom overraskede mig straks. Jeg er nemlig født og opdraget under tarvelige Forhold i Vestjylland. Min Kost havde i de første 16 Aar af mit Liv bestaaet af Mælkegrød og Øllebrød om Morgenen, Smørrebrød med tykt Brød og tyndt Smør og intet eller meget tyndt Paalæg om Formiddagen. Til I Middag en ordentlig Portion Grød eller Vælling til Formad og som Eftermad Kartofler og Flæsk, af og til Fisk, meget sjældent Kød, og fik man Kød, saa skulde det skæres i meget smaa Stykker, hvorimod der ingen Grænser blev sat for Kartoffel- stykkernes Størrelse. Om Eftermiddagen fik vi „Mellemmader“ (Smørrebrød) som om Formiddagen og om Aftenen „Surgrød“ (store Byggryn kogt i Kærnemælk: En udmærket Spise, som de fleste holder af, naar de bliver vænnede dertil). Jeg kunde snart regne ud, at denne Kost indeholdt for lidt Æggehvide og navnlig for lidt animalsk Æggehvide. Jeg fortalte min undrende Fader, at al dette Rugbrød og navnlig alle disse Kartofler gav store Maver og slap Muskulatur og følgelig ringe Arbejdskraft. Irlænderne og Japanerne opstilledes som afskrækkende Eks-