En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

10 empier! Først senere gik det op for mig, at Vestjyderne netop ingen — synlig -- Mave havde, og at deres Arbejdskraft var aldeles fænomenal (14—16 Timers Arbejdsdag), samt at Ir- lænderne ikke levede ved Kartofler alene, de drak rigelig af Brændevin til, og at endelig de usle Japanere ikke var saa uefne endda. For mit eget Vedkommende levede jeg i København og „holdt mig selv med tør Kost“. Da denne tørre Kost ikke inde- holdt meget af Æggehvide, maatte jeg jo have Oprejsning i Middagene paa de billige Spisehuse. Her kunde man heldigvis købe Formad for sig og Eftermad for sig. For at det ikke skulde være Løgn, købte jeg selvfølgelig to Portioner Eftermad og saa med overlegen videnskabelig Foragt ned paa mine stakkels uvidende Medborgere, der fyldte sig med Søbemad! Jeg ventede paa de kraftige Muskler, men mærkeligt nok blev jeg i Stedet sløjere og sløjere. Min Fætter, som boede sammen med mig, og som fulgte mig i tykt og tyndt, sagde først: Stop. Han be- gyndte til min Skræk at spise Søbemad! Jeg holdt dog længere ud, men jeg gav mig tilsidst. Tvivlens Dæmon begyndte at nage mig, og da jeg var færdig med København og nedsatte mig i Vestjylland med den Tanke at reformere Forholdene derovre, blandt andet ogsaa med Hensyn til Ernæringen, saa var omtrent det eneste, jeg havde tilbage af min fysiologiske Visdom et stort Mon? Men et saadant „Mon“ var en sølle Tekst for en Refor- mator, hvorfor Reformationen udsattes. Saa kom Vegetarian- ismen. Med Iver kastede jeg mig over Studiet af denne. Jeg var den første danske Læge — naar Dr. Mikael Larsen und- tages der opholdt sig en Tid paa det nyoprettede Skodsborg Sanatorium for at studere Forholdene der. Jeg fandt der over- ordentlig meget tiltalende, og det førte til, at jeg gav mig til at studere vegetariansk Litteratur. Det skulde jeg dog ikke have gjort. Jeg kunde ikke godt holde Vegetarianernes Logik ud. Der var for mange ubeviste og ubeviselige Paastande, og Slag- ordet: „Tilbage til Naturen“ fandt jeg ikke holdbart. Jeg kunde ikke indse, at det i og for sig var mere naturligt at spise bagt Brød end at spise kogt Kød. Ganske vist tyder vore Tænder paa, at vi hører til Frugtæderne; men et rent Frugtleben er upraktisk for os Nordboere, der er udjagede fra Sydens Paradis.