En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

11 Endelig tyder vore Køkkenmøddinger jo ikke paa nogen særlig Vegetarianisme hos vore Forfædre. Vi maa helt tilbage til Aberne og endda faar disse vore Tip-Tip-Oldeforældre Skyld for at være slemme til at spise Fugleunger, ikke at tale om Æg. Som sagt, jeg kunde ikke teoretisk klare mig med Vegetarian- ismen, men derfor kunde den jo lige fuldt være sand, jeg prø- vede i Praksis. Jeg satte mig i en Maaned paa ren vegetariansk Diæt, og endda paa en saa udspekuleret æggehvidefattig vege- tariansk Diæt, som jeg kunde tænke mig. Det var i Jordbær- tiden, og da jeg selv avlede fra 20 til 40 Potter Jordbær om Dagen, saa var her ingen Smalhans. Jeg spiste Jordbær „en gros“ tre Gange daglig — med lidt Mælk til. Til Middag fik jeg næsten hele Tiden ny Kartofler med Smør til Formad og Jord- bær til Eftermad. Om Aftenen Kartoffelsalat, lidt Smørrebrød uden Paalæg samt Jordbær. Alt ialt fik jeg altsaa kun Brød, Smør, Kartofler og andre Grønsager — dog ikke synder- ligt Ærter og Bønner — Jordbær og lidt Mælk. Jeg vilde for- søge, hvorlænge jeg kunde leve ved en saa ringe Æggehvide- mængde. Det var dog ikke min Mening at afvente Dødens Komme, men jeg vilde kun blive ved, indtil jeg blev dygtig sløj. For Sikkerheds Skyld tog jeg samtidigt dygtigt legemlig Motion (Havearbejde, Cykling). Men mærkelig nok kom Sløjheden ikke. Jeg befandt mig tværtimod udmærket vel og let tilpas. Jeg havde ikke den Følelse af Spænding og Dorskhed, som der følger efter en god Bøf! Men da Jordbærrene hørte op, saa faldt jeg ud af Rollen. Der er noget, der hedder Ensformighed. Linsebøf, Granola og Vegetarianerkaffe har nu aldrig ligget for min Smag, men desværre smager en lille Skive Skinke nederdrægtigt godt til Grøntsagerne, og jeg trøstede mig med, at Vegetarianerne endnu ikke har formaaet at bevise, at en lille Smule Kød har nogen dræbende Virkning paa Menneske- børnene. Men en Ting havde disse Forsøg, som siden er gen- tagne med mange Modifikationer, overbevist mig om, og det er, at Historien om de 120 Gram Æggehvide er en ren og skær Fabel. Siden den Tid — det er ca. 10 Aar siden — har vi her i Huset spist meget lidt af Kød, mange Dage faar vi slet intet, og jeg formaner altid mine Børn til at spise rige- ligt af Grød, Brød og Kartofler og kun lidt af Kød, Æg o. s. v.