En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

17 Min Overbevisning er jo fremkommen gennem en hel Mængde Smaaiagttagelser, som enkeltvis ikke siger saa meget, men som sammenlagte alligevel faar sin Betydning. Jeg skal endnu nævne et Par enkelte, som lige falder mig ind for Øje- blikket : En ung — 18 aarig — Mand, vant til at „leve godt“, fra et velstillet Hjem i en Købstad, blev sendt ud som Land- væsenselev. Kosten paa Stedet var hvad man kalder grov og meget tarvelig. Foruden Smørrebrød med lidt Paalæg, Formid- dag og Eftermiddag, fik man om Morgenen bart Smørrebrød med varm Mælk og om Aftenen Mælkegrød. Om Middagen vekslede man mellem Vælling, Grød, Øllebrød o. s. v. til For- mad og Kartofler med Flæsk, Pandekager eller til Nød lidt nyk- tern Kalvekød til Eftermad. Et halvt Aar efter saa jeg den unge Mand og blev slaaet af hans kraftige og sunde Udseende, sam- menlignet med Udseendet for et halvt Aar siden. Saa tilbragte han i Juleferien en tre Ugerstid i Hjemmet, hvor han „levede godt“ og spiste en utrolig Mængde, men ved Slutningen af Fe- rien og i den første Tid efter, at han var kommen i sin Plads, saa han daarligt ud, og han kunde ikke spise noget af den „sløje“ Kost. Man talte om at søge Læge, men det blev dog ikke til noget, og i Paasken var Fyren igen i ekstragod Kondi- tion. Appetitten var aabenbart kommet igen! Jeg er overbevist om, at overordentlig mange unge Levemænd fra Byerne kunde i højeste Grad trænge til at komme paa et sligt Smørrebrød — Grød - Kartoffel — Flæsk — Sanatorium. Selvfølgelig spiller det legemlige Friluftsarbejde samtidigt en meget stor Rolle. For at forebygge Misforstaaelse, maa jeg dog tilføje, at jeg ikke uden videre vil sætte alle „Mavepatienter“ paa ovennævnte Kost! Saavidt mine egne Erfaringer. Man vil sige, at de har liden videnskabelig Værdi. Det indrømmes, jeg har trods den største Lyst, paa Grund af min Stilling og Opholdssted, været af- skaaret fra at underbygge mine Forsøg med Stofskifteunder- søgelser. Naar man ikke kan byde paa „Æggehvidebalance“, vil Videnskaben rynke paa Næsen ad „Fodringsforsøg“. Jeg skal dertil kun bemærke, at jeg ikke er sikker paa, om ikke en kritisk og kyndig Selviagttagelse er et ligesaa godt Maal som Balancen. Man kan sikkert komme i Balance paa et slet Foder, En Reform af vor Ernæring 2