En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

LIEBIG OG VOIT Volts Hundeforsøg. Liebig var egentlig den første, der dannede Teori om Ægge- hvidens Betydning. Hans Teori kan vel i Korthed udtrykkes paa følgende Maade: „ Ved Muskelarbejdet henfalder Æggehviden, og Nærings- æggehviden har kun til Opgave at erstatte den henfaldne do. Æggehviden er det eneste vævdannende (plastiske) Materiale, °g Æggehvidens Henfaldsprodukt (Urinstoffet) er derfor Maal for Stofskiftet. Kulhydrater og Fedt angribes af Ilt og danner Varme. De er kun „Respirationsmidler“ (Brændselsmateriale). Her var Æggehviden sat til Højbords, saa det kunde forslaa noget, og trods Kritik og Modifikationer har den i Grunden aldrig siden har mistet sin Førsterangsplads. Det er, som Liebigs Aand siden har svævet over Vandene, og skønt Voit kritiserer Liebig i meget, saa er det dog, som om han alligevel ikke har kunnet frigøre sig for sin Forgængers Overvurdering af Ægge- hviden. Benyttelsen af Urinstoffet som Maal for Æggehvide- omsætningen*) har jo holdt sig uforandret lige til vore Dage. *) Stofskifteundersøgelser, med Hensyn til Æggehvide, foretages altid paa den Maade, at man ved kemisk Analyse bestemmer ikke Æggehviden selv, men N. (Kvælstoffet) i Føde Ekskrementer og Urin. Idet man gaar ud fra, at Æggehvide indeholder 16"/o N . beregner man ved Multiplika- tion med Faktoren 6‘/4 hvormeget beregnet Æggehvide, der svarer til den fundne Kvælstofmængde Paa denne Maade regner man jo adskillige lavere N-Forbindelser som Æggehvide. Slige lavere Forbindelser findes der mange af i Fødemidlerne og endnu flere i Ekskrementerne (fra Fordøjelses- væskerne) og i Urinen findes der jo normalt slet ingen Æggehvide, men kun Urinstof og Urinsyre m. m. Af praktiske Grunde er man bleven enige om at kalde Størrelsen N. X 61/! „Raaæggehvide“ „beregnet Æggehvide“ eller „Raaprotein“. Man siger ogsaa, at Forsøgsdyret (eller Mennesket) har tabt eller vundet saa og saa meget „Kød“ Ved dette Udtryk forstaar man som Regel Raaæggehvide X 5, idet man beregner, at „Kød“ (mager Muskelsubstans) indeholder 20°/o Æggehvide. Man omregner altsaa N til beregnet Kød“ ved Multiplikation med 61/« X 5 == 31»/*. Man maa nu ikke lade sig forvirre af al den Talen om tabt eller vundet Kød. Fordi en Mand har tabt f. Eks. 10 Kvint N, er der Ungt fra givet, at han tabt 3,125 Pund Muskelsubstans. Det er maaske snarere den „cirku- erende Æggehvide i Vævssafterne, som det er gaaet ud over. Forestillingen om, at det var selve »det, selve den værdifulde Muskelsubstans, der tabtes, har bevirket, at man har faaet en uhyre skræk for selv et ringe Æggehvidetab. I Virkeligheden kan det godt tænkes, at i al Fald et min re, kortvarig Tab af Æggehvide under visse Omstændigheder kan være gavnligt. Men større og langvarigere Tab maa jo nok være skadelige. For at finde ud af, om Forsøgspersonen ved 2*