En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

24 saa med sine skarpe Slutninger om, at „der gives ingen Luksus- konsumption“. Han nævner Eksempler paa, at Kaniner og Okser altid ved Næring udskiller mere N end ved’ Hunger og ender med at sige: „Ligesaa ved man, at et Menneske ved en Næring, der kan holde ham i Ligevægt, aldrig udskiller blot 18 Gram Urinstof (= 8,4 Gram N = 52,5 beregnet Æggehv.) som ved Hunger“* For mig har det været den største Overraskelse at se, hvor løse og uholdbare Voits Paastande er. Jeg har haft den Dristig- hed i irine forskellige Foredrag at sige til Landmændene om- trent følgende : „Vil I holde Malkekøer for Urinproduktionens Skyld, saa anvend rigeligt med Æggehvide i Foderet. Holder I derimod Malkekøer for Mælkens Skyld, saa er den store Æggehvide- mængde uden væsentlig Betydning.“ Eller: „Fodrer I Husdyr for Urinproduktionen, saa dygtigt med Æggehvide. Fodrer I for Kød- og Fedtproduktion, saa kan I godt spare paa dette Stof.“ Naar jeg naar Slutningen af nærværende Arbejde, kunde jeg tilføje: „Spiser Du af Hensyn til Urinproduktionen, saa spis rigeligt med Æggehvide. Spiser Du derimod af Hensyn til Arbejdspro- duktionen, saa kan Du godt i høj Grad spare paa dette Stof.“ Disse Slutninger ser vel dristige ud, men jeg haaber, man vil indrømme mig, at jeg har forsøgt at begrunde de to første**), og jeg agter ogsaa at begrunde den sidste; men indtil videre vil jeg bede Læseren tænke sig, at jeg har Ret, og vi vil saa se, om Voits Erfaringer ikke godt forliges med mine Anskuelser. Jeg mener altsaa, at Æggehvideminimum (den nødvendige Æggehvidemængde) er langt lavere beliggende end hidtil almin- deligt antaget. Over dette Minimum antager jeg, at Æggehviden ingen særlig Betydning har ud over Calorieværdien. Jeg tænker mig endog, at den større Mængde snarest er til Besvær, idet Ud- skillelsen af de ubrændbare og unyttige Slagger (Urinstof og Urinsyre) koster et betydeligt Arbejde, som kunde være sparet *) At denne Paastand er gal, faar vi siden rig Lejlighed til at paavise. *♦) M. Hindhede: Brændende Punkter i Fodringsspørgsmaalet, 1906, Gyldendals Forlag.