En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

26 Slagger fra tredie Dag. Hvis en Grosserer tre Dage har været til bedre Middage og han de næste tre Dage sættes paa Smal- hans, saa vil han ganske sikkert komme i Underbalance. Det vilde Voit anse for en Ulykke. Jeg tænker mig, at en slig Kur vilde være særdeles sundt for samme Grosserer. At komme paa høj Balance er let nok saavel for Mand som for Hund. Hvad der kommer ind, maa ogsaa komme ud. Men der er jo ikke Tøddel af Bevis for, at den høje Balance er nogen Fordel. Voit tænker sig aabenbart, at Hund I paa 2500 Gram Kød er fem Gange saa arbejdsdygtig som Hund I paa 500 Gram Kød + Fedt. Tanker er jo toldfri, men han har egentlig ikke Lov at sige det, og han har slet ikke Lov til at forlange, at vi andre skal tænke det samme. Kunde man ikke være enige om, at Balancen de første Dage efter en Foderforandring kan man ikke regne med, og at der ingen Grund er til at anse høj Balance for bedre end lav, hvis Manden (eller Hunden) paa den lave i længere Tid kan holde sig i fuld Kraft og fuld Velbefindende. løvrigt har Hirschfeld9) paavist flere Fejl ved Voits Slutnin- ger fra sine Hundeforsøg. Voit finder, at 190 Gram Kød er den mindste Mængde en 35 Kilo svær Hund omsætter under Hun- ger. Det bliver en Omsætning af 0,17 Gram N pr. Kilo Hund. Han paastaar, 1) at ved enhver Føde udskilles altid mere, og 2) at der til Ligevægt fordredes mindst 2l/2 Gange Hungersøn- derdelingen. Nu paaviser imidlertid Salkowski10), at en Hund ved Fodring med 150 Gram Brød, 50 Gram condenseret Mælk og 50 Gram Spæk f. Eks. paa 19. Dag kun har en N-Omsæt- ning paa 0,12 Gram N pr. Kilo Hund. Ligeledes paaviser Rubner11), at en 61/« Kilo Hund, der i Hunger udskilte 1,90 å 1,97 Gr. N. (smaa Hunde omsætter altid forholdsvis mere end store) ved Fodring med Sukker gik ned til en Omsætning af 1,64, 1,25, 1,10 å 1,04 Gr. N. Altsaa Voits Paastand 1) passer ikke. Med Hensyn til Paastand 2), da fandt Munk12) ved sine