En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

37 kommer mig, at de har Adresse til Voit og ikke til hans Mod- standere. Saalænge Voit og hans Elever ikke har udført et eneste Forsøg, strækkende sig over et antageligt Tidsrum med en Middel-Arbejder paa mindre end de 118 Gr. Æggehv., saa længe kan han jo ikke have fjerneste Begreb om, hvorvidt en saa høj Norm er nødvendig, og saa længe har han, i Overens- stemmelse med Bowie’s Udtalelser, ingen som helst Ret til at paatvinge Autoriteterne sin Norm. I samme Bind af Zeitschrift für Biologi, hvor Bowie’s For- svar findes, findes ogsaa en Afhandling af Rubner23), hvori han ogsaa forsvarer den Voit’ske Norm. Heri findes følgende Perle: „Dr. Wermichs beretter i sine geografisk-medicinske Studier over Japanerne, der navnligt ernærer sig ved Ris, følgende: „Japanerne have ikke Kinesernes kraftige Legemsbygning, men bærer Præg af en fysisk Svaghed, der allerede viser sig i den lave Vækst, det ringe Brystomfang og den tarvelige Muskula- tur. Som Kost bruger de Ris, opblødt i Vand, og kun af og til tager de en Bid Kød og i Salt præserveret Gemyse. Risens Mængde beløber sig for hvert af de 3 Maaltider til 470 Gr. (tør eller kogt?). De lider derfor af habituel Maveudvidning og hyppigt af Fordøjelsesforstyrrelser.“ — I den russiske Soldats Kost findes 154 Gr. Æggehv.24), der kan vel derfor ingen Tvivl være om (regnet efter Muskulaturens Udvikling), at der mindst maa gaa 3 Japanere paa 1 Russer! Ja, man maa af Naturen være mere Alvorsmand end jeg for at kunne tage al den Visdom alvorligt! Jeg haaber nu, at det staar klart for Læserne, at naar vi opstiller det Spørgsmaal: „Hvor meget Æggehvide behøver et Menneske om Dagen for at leve i fuld Kraft og Velbefindende, saa maa vi ganske se bort fra Voit, og jeg gaar derfor over til forskellige andre Undersøgelser, som jeg har fundet ved at gennemgaa en stor Del fysiologisk Litteratur med det bestemte Spørgsmaal for Øje. (Mine egne Erfaringer er jo allerede om- talte.)