En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

44 japanske Folk er utilstrækkeligt ernæret. Han paastaar, at Kendsgerningerne taler imod en saadan Slutning. „De lavere Klasser i Japan ') er gennemgaaende meget kraftigere byggede end de højere Klasser, som spiser Kød.“ Som Supplement til omstaaende skal anføres følgende Iagt- tagelse af Prof. Baeltz29), en af de bedste Kendere og Iagttagere af Land og Folk i Japan*): „Jeg havde to Vogntrækkere, to kraftige, unge Mænd paa 22 og 25 Aar. De havde i Aarevis udført samme Arbejde. Jeg lod dem beholde deres Kost; der blev kun holdt nøje Regnskab med, hvad de spiste og drak, og Næringens kemiske Bestand- dele blev beregnet paa sædvanlig Maade. Mændene paalagdes et bestemt Arbejde, der bestod i, at de i 3 Uger daglig i uaf- brudt Travløb skulde trække mig, en 160 Pd. svær Mand, 40 Kilometer (ca. 6V2 danske Mil). Det synes at være en temme- lig god Præstation, men det er mindre, end Mændene tilbød at præstere. For mit Øjemed var det fuldstændigt tilstrækkeligt, thi vi anser en March paa 40 Kilometer for noget ret respek- tabelt, men at trække en voksen Mand 40 Km. paa en solvarm Augustdag, oven i Købet i Trav, det er noget mere, end man sædvanligt forlanger hos os. Altsaa Mændene holdt sig under Forsøget paa deres sæd- vanlige Kost, der indeholdt mindre end Halvdelen af Fedt og kun 60 å 80 % af Æggehv., sammenlignet med den Voit’ske Norm. Kulhydraterne derimod blev tilførte i overordentlig stor Mængde i Form af Ris, Kartofler, Byg, Kastanier, Lillierødder og andre dér brugelige Næringsmidler. Efter 14 Dage vejede jeg Mændene. Den ene havde holdt sin Vægt uforandret, den anden taget 1/2 Pd. til. Efter disse 14 Dage tilbød jeg Mændene, at jeg vilde give dem Kød. De var meget taknemmelige, thi Kød regnedes af dem for Luksus. Jeg erstattede altsaa en Del af Kulhydraterne med en tilsvarende Mængde Æggehvide ikke slet saa meget, som Voit forlangte, men dog en temmelig stor Mængde. Mændene spiste det med Fornøjelse, men om 3 Dage kom de og bad mig om at tage Kødet bort og lade dem faa det “) løvrigt er Mori Og Kumagawa ikke ganske enige om Japanernes Levemaade. Mori mener, at Hovedmassen af Japanere inde i Landet slet ikke spiser Kød eller Fisk. K. mener, at de faar Fisk et Par Gange om Ugen eller i alt Fald om Maaneden. Naa, de er i hvert Fald enige om, at Fisken spiller en meget lille Rolle. **) Formentlig den samme Baeltz, der i en lang Aarrække har været Mikadoens Livlæge.