En Reform af vor Ernæring
Lev sundt! Lev kraftigt! Lev billigt!

Forfatter: M. Hindhede

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København & Kristiania

Udgave: Anden gennemsete og forøgede udgave

Sider: 172

UDK: 612 Hin

At leve er let og liver er herligt, naar man begynder paa den rigtige måde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 192 Forrige Næste
45 efter endt Prøvetid, thi de følte sig for matte, de kunde ikke løbe saa godt som før*). Saa gav jeg dem deres oprindelige Føde til Forsøgets Ende, og Resultatet var det samme. Den ene holdt sin Vægt, maaske med 1/5 Pd.s Forskel, hos den anden var der lidt under V2 Pd.s Tilvækst. Jeg vil meddele Dem en endnu større Præstation ved samme Kost. Jeg meddeler kun, hvad jeg har set. For at tilbagelægge Vejen fra Hovedstaden Tokio til Nikko — denne By ligger i Bjergene, og Vejen er 110 Km. (o: 1772 danske Mil!) — brugte jeg i Sommer Vogn med 6 Gange Skiften af Heste — der blev kørt Natten igennem, fordi det var frygtelig varmt fra Aften Kl. 6 til Morgen Kl. 8, det er 14 Timer. I samme Øjeblik, som vi kørte ud af Tokio, saa jeg en Japaner sidde i en Djinrikisha (Kørestol), og jeg spurgte ham, hvor han skulde hen. — Han skulde ogsaa til Nikko. Denne Mand blev trukket af en Mand. Han kom 1/2 Time efter os. Vi havde vekslet Heste 6 Gange: denne ene Japaner havde trukket en voksen Lands- mand, der gennemsnitlig vejer 54 Kilo (108 Pd.), 110 Km. i Trav i 14l/2 Time - ved blot vegetariansk Næring.“ Man skulde jo næsten forsværge, at ovenstaaende kunde være sandt; men Meddeleren skal jo være en særdeles paalide- lig Mand, og naar man har læst en Del om Japanere, er man jo saa ofte stødt paa noget lignende, saa man tilsidst vel bliver nødt til at tro paa Sandheden. Desuden i de sidste Par Aar har vi jo faaet saa slaaende Beviser for Japanernes utrolige Præ- stationsevner — „men Japanerne slæbte Kanoner op paa ube- stigelige Bjerge o. s. v.“ — at „Videnskabens“ Kritik af den utilstrækkelige Kost kun kan betegnes med Ordet „komisk“ eller rettere „tragikomisk“. Det er vel tvivlsomt, om der i hele Europa kan findes en Mand, der kan præstere, hvad en almin- delig japansk Vogntrækker betragter som noget dagligdags. Fra et bekendt engelsk medicinsk Tidsskrift30) skal jeg yder- ligere anføre følgende: „Japanernes Helbred Uagtet Japanerne er saa smaa af Vækst, formaar de dog at udholde betydelige Strabadser. Japanerne mener, at den store *) Udhævet af mig.