Festskrift. Landsudstillingen I Aarhus

Storhed ildner dens Aand! Held over By, over Borger! Spejdende mod Solen, der stiger af sit Bad, ligger vor By paa den skovklædte Kyst. Bugtens Bølger langvejs fra i glitrende Rad kommer og knæler ved dens Bryst. Viljen i dens Hjærte og Vidden i dens Syn suged’ vor By af den harladne Fjord. Bag den digre Banker under Vesthimlens Bryn bugner af den Kraft, som gør stor. Videre til Vægge og højere til Loft løftes vor By mod den brusende Vaar. Vældig Domen vidner i sin hundredaars Koft: Aldrig, By, din Storhed forgaar! Hæder over By, Hæder over Land, Hæder og Held over Kvinde og Mand! Vaarens Velsignelse følge vort Værk; •den kække fanger Lykken, og Lykken gør ham stærk! Vi trænger til at vidne for os selv, hvad vi formaar. Vi trænger til at blidne med Solskin vore Kaar.. Vi trænger til at tro paa vor Styrke, vor Evnes Ret til Danmark at dyrke! Danmark, Du kornblonde Datter ■af den mandlige Muld og det moderlige Hav. avlet under Himle saa høje, at de blaanende blev i dit Øje: Vi hilser Dig fra Havets og Muldens rige Favn; vi bringer vore Sejre, vor Gernings fulde Gavn, Moder, til Ære for dit Navn! Danmark, Du sangmilde Søster til det solrige Syd og det vinterlige Nord, 13 —