Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
135 modtage 2 Rbd. for en Tsnde Rug, er dog visk at sætte Taalmodigheden haardt paa Prove. Afscetning i Egnen selv * er, saaledes som Sagerne nu staae, ikke at vente, og Midler til at lette Transporten ikke tænkelige. . Tager man i Be, tragtning hvor faa Midler disse Egne besidde til at subsistere, hvor mager og ntaknemlig Iordbundcn er, og hvor moisom- meligen Beboerne maae ernære sig, vil vist ingen Retsindet tænke hcrpaa, uden nt snfle, dette maatte blive anderledes. — Men det er ikke nok at være deeltagende ved Andres Lidelser, at række dem en hjælpsom Haand er endnu langt skj-nnere! Midlet til at afhjælpe vore lidende Brødres Trang i Vesten, er let fnndet. Man give dem Tilladelse til at anlægge Beæn- derier, og større Velgjerning vil neppe kunne vises denne Egn. Nødvendighed, Billighed, Localomstændigheder, alt ta- ler for denne Tilladelse, uden hvilken der aldrig kan være Op- mnntring, i saa langt fraliggende og saa maadelige Egne, til at dyrke Horden, og uden hvilken vore Heder følgelig aldrig ville blive befolkede og opdyrkede!! Blev der ikke alt brændt saa meget i Smng, og vidste man ikke at skaffe sig nfortoldcde Varer fra Vestkysten af Landet, vilde det, med de rider vi nu leve i, alt læuge have været forbi med Vesteregnen. Det er en Sandhed, som ingen, der har sect og bereist denne Deel af Landet, vil omtvivle. Den Indflydelse, en god og beqvcm Samfoersel har paa Transporten og Afsætningen af Prodnctcrne, er saa bekjendt, at det ikke vil være upassende, paa dette Sted at omtale Veie- nes Besiaffenhcd her i Amtet. — I Vesteregnen ere de endnu i en meget raa Tilstand. Uindkastede, gjennemkrydse de Lan- det i alle Direktioner, saa at det ikke er mueligt for en Fremmed i disse lidet befolkede Egne at komme frem uden Veiviser. Selv Hovedlandevejen til Ringkjobing udmærker sig kun ved et større Antal Hjulspor. Imidlertid kunne Veiene i de egentlige Hedeegne, paa faa Undtagelser nær, ikke siges at være saa daarligc, at betydelige Reparationer udfordrede^ At indkaste dem, vilde ikke alene falde meget besværligt for de faa Beboere, men ogsaa skade mcer end gavne; thi Grøfter for at holde Vandet bort, behoves vist kun paa saare faa Stc-