Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

154 Forpagterne have, med Undtagelse af Aaret 1825, ikke kunnet svare deres Afgivt. Betragte vi nu Studehandelen, lærer Erfaring rigtignok, at det gaaer hermed op og ned efter Conjuncturerne. Har Afgrøden været knap, vil Enhver sælge, og Creaturerne falde i Priis. Saalodes kjebte f. Ex. Forfatteren i Efteraaret 1822 fire- til femaars Stude for 21 j Rd. Conr. Parret. Disse samme Stnde, fodrede med Hse og lidet ringe Korn, bleve igjen, efter et halvt Aars Forlob, solgte for 32 Rd. Conr. De havde altsaa indbragt 1OJ Rd. Conr. Parret i Fodrings- penge for 6 Maanedcr. — Har derimod Afgroden været ovcr- fledig, ville 2llle have Fodcrstnde, og de stige i Priis. Saale- des i Efteraaret 1823, da Stude, som de nysnævnte, bleve betalte med 25 til 26 Rd. Cour. Parret. Naar man derfor i den forste halve Deel af Sommeren er paapassende, og tid- ligt nok mærker, nt Afgrøden vil blive overflødig, lade gode Græsningspengc sig fortjene ved Indkjob af Stude. Saale- des i Sommeren 1820, da jeg i mindre end 4 Mann eder havde c li Fordccl af 12 Nd. Cour, paa Parret af mine Græs- stnde. — Men ellers have en 10 a 12 Rd. Conr. i de sidste Aariuger været den sædvanlige Fortjeneste paa et Par 4 eller 5 Aars Stnde, for Græsning og Foder. Vel have Nogle maattct noies med det Halve, ja undertiden maattet beholde deres Stnde i Aar, fo rend de kunde omsættes; men det har da været ved egen Skyld, deels fordi Pleien var maade- lig, deels fordi man ved Indkjobet alene havde sect paa Pri- scn, irke paa'.O.xaliteten af Sindene, altsaa overhovedet ikke forstod sig paa Studehandel. Sammenligner man dttte med hvad vi for lidt siden anførte øm Mejerierne, maa det være klart, at Fordelen af Stude og Koer omtrent balancerer, og at hine, naar man er lidt paapasscnde, undertiden kunne give en brillairt Ind- tægt. Hertil kommer endnu, til Fordcel for Studene, nt de knnne holdes paa sure, side Græsgange, i uopdyrkede Skov- eller Hede-todder, naar de kun ere vante til Gangen, iste- dctfor at Koerne her aldeles intet vilde indbringe. At man flipper for at holde Malkepiger, der med hver Dag blive van-