Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
155 stetigere at erholde, — for Udlæg til Bødkeren, Salt m. tn., og tusinde andre smaa Ulciligheder, kan ogsaa være cn god Grund for Mange til at give Stude Fortrinet fremfor Koer. Opdræt, der for faa Aar siden endnu var saa indbringende, har lidt nicest ved de forandrede Conjuncturer;! thi der udf-res næsten flet ingen O.vier meer. En Qvie, som for 5 eller G Aar siden kostede 12 å 15 Rd. Conr., kjobte's 1823 og 24 for ligesaa mange Rigsbankdalcr, ja stnndom endog derunder. Siden har Prisen dog været 8 å 10 Rd. Cour., decks fordi Udførselen igjen har tiltaget lidet, deels fordi nye Anlæg af Meierier forege Forbruget af Koer og O.vier. Unge 3 2lar6 Stnde have i de sidste Aar kostet 16 til 20 Rd. Cour. Parret. Derfor tillægges ogsaa fleest af disse. Naar vi nu, med Thaer, antage, at et Ungnod, 3 Aar gammelt, koster ligesaa meget at tillægge, som en Koe fortærer i to Aar, og dennes Indtægt i denne Tid anflaaes til 12 Rd. Cour., sees heraf, ot selv denne Green af Qvægavlen endnu balancerer nogen- lunde med hvad man kan udbringe af et Mcierie. 2(t fane et godt, saftigt og feedt Stykke Orekjod er en stor Sjeldcnhed her i Egnen. Man stalde altsaa troe, at Fcdeqvæg maatte blive ret fordcclagtigt; men desværre l Kjod- priserne have i de sidste Aaringcr været saa lidet opmuntrende, at klin faa Landmænd endnu befatte sig dermed. — I Efter- aarct 1822 tvang Foder- og Penge-Trang Bonden til at sælge og flagte cn uforholdsmæssig Mængde Qvæg. Man kunde derfor lige til Juul faae et Pund Kjod for 1 å 2 Rbß. eller | til | Lß. Mange fik, ved Salg af Hud og Talg, deres ved Indkjob af Slagteqvæg udlagtc Penge igjen, og havde Kjsdet for intet. ) Aaret 1823 var det vel ikke fuldt saa flemt; men man solgte dog paa Deile-Torv Kjod fra Lan- det for 2 til 3 Rbß. eller £ til | Lß. Pli »det; ja det magre O.vceg var endog forholdsmæssigt dyrere end det fede. Ulige 3 Aars magre Stnde, som neppe vilde have veiet 25 Lispnnd Parret (MB. Skind og Been), solgtes for 17 Nd. Conr. Derimod vare halv-fede 4 a 5 Aars Stude, som i det mindste maatte veie 50 Lispnnd Parret, ikke at anbringe hoiere end til 32 Rd. Conr. Ja magre Stllde af samme Storrelse