Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 12 — rettest bør lade den mathematiske Tegning falde bort og holde sig til den maleriske: hertil kommer endnu den Betragtning, at det, naar det blot er muligt, vil af flere Grunde være helcligst at gaa frem paa samme Maade i alle Skoler. Spørgsmaalet om Pigebørns Undervisning er det vanskeligste; det er endogsaa saa vanskeligt, at det maaskee er umuligt at afgjøre, hvorvidt man bør fore- trække den maleriske eller den mathematiske Tegning. Begge Fag have samme Betydning for dem, som for Drengene, men man har ikke de samme Anledninger til at udelukke det mathematiske; tværtimod: enhver, der kjender Mathematikens udrensende Magt, maa til- staa, at Pigebørn kunde have særdeles godt af at gjøre lidt Bekjendtskab dermed. Det er en Kjendsgjerning, at Kvindernes Tænkning i Præcision sædvanlig staar tilbage for Mændenes; lad dette nu ogsaa tildels være en Svaghed, der hænger sammen med Kjønnets til- svarende Fortrin, den mere levende Intuition, saa er og bliver det dog en Svaghed, og der er ingen Anled- ning til at lægge an paa at bevare den. Det er des- uden et stort Spørgsmaal, om denne Svaghed ikke lige saa meget er begrundet i sociale Forhold og i Op- dragelsen som i det Medfødte: om hine er her ikke Tale, men ser man hen til Opdragelsen og navnlig til Skoleundervisningen, saa er det vel muligt, at Mæn- denes Fortrin har en væsentlig Grund, i den Smule Mathematik, de som Drenge have gjort Bekjendtskab med. Det er ingenlunde ualmindeligt, at man i en Samtale hører selv begavede Kvinder idelig vende til- bage til Forudsætninger, der for længe siden ere om- stødte, eller bygge paa Raisonnementer, der hverken ere eller kunne blive begrundede, og saadanne Defini- tioner, som at det eller det „er for Exempel naar.. de regnes jo næsten for feminine Sprogformer. Men