Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 13 — det er netop den Art af Leddeløshed, som Mathema- tiken stadig lægger an paa at bekæmpe med sit ide- lige: Thesis, Hypothesis, Bevis. Jeg vilde derfor gjerne ønske, at den mathematiske Tegning kunde blive med- optaget som Undervisningsfag i Pigeskoler, men da jeg heller ikke tør tilraade at forsømme den maleriske, og da jeg ikke véd, om der vil kunne skaffes Tid til begge Dele, lader jeg foreløbig dette Spørgsmaal ligge og holder mig til den Kjendsgjerning, at der i Pigeskolerne for Tiden kun er Tale om malerisk Tegning. Og skulde det være muligt at faa saamegen Tid, at der kunde anvendes nogle Timer ugentlig paa mathematisk Tegning, saa vilde jeg maaskee dog ikke anbefale at optage den som en ny Disciplin, men vilde i saa Tilfælde hellere tilraade at anvende Tiden paa theo- retisk Mathematik. Jeg tilraader altsaa, at man i Skoler for Børn ikke betragter Tegneundervisningen som en Forstandsøvelse, men at man fastholder som dens Hovedformaal, at den skal uddanne Øjet; man bør altsaa lade den mathematiske Tegning bortfalde og indskrænke sig til den maleriske, Frihaandstegningen. Men saa opstaar Spørgsmaalet om, hvorvidt man skal benytte Planer eller Legemer til Forbilleder. Ogsaa her maa man tage Tiden i Betragtning; var man ikke begrændset i denne Henseende vilde man vel i Reglen lade Eleverne begynde med at øve sig i at gjengive plane Former, og naar deres Haand og Øie havde opnaaet saa megen Sikkerhed, at de uden at Læreren behøvede at rette derpaa, kurede gjøre dette nogenledes feilfrit, vilde man lade dem gaa videre og afbilde Relief og fritstaaende Legemer. Men til det første Kursus vil der ved almindelige Børn behøves mindst 300 Timer, eller Størstedelen af den Tid der kan raades over selv i de bedre Skoler; der bliver derfor i Reglen ikke Tid til at faa begge Dele med; man maa altsaa atter