Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 16 — slette Litografier efter slette Tegninger, medens det bør forlanges, at Forbilledet skal være det bedste i sin Art. Men selv om de vare gode, bør man ikke lade Børn tegne Landskaber og Blomster: de kunne umuligt gjøre det, og man opnaar derfor ikke andet end at give dem Indbildninger om. at de ere en Slags Kunstnere. Forbillederne maa dernæst ikke være skyggede Afbildninger af Legemer, thi Studiet af Skygge og Lys henhører under Studiet af Legemer, og her er jo kun Tale om Flader og Linier. Men jeg gaar endnu et Skridt videre, idet jeg fastholder, at For- billederne heller ikke maa være uskyggecL Afbildninger af Legemer: de maa ikke være andet end Afbildninger af Flader. Det er et stort Misgreb, naar man troer at skulle pirre Elevernes Lyst ved at lade Undervis- ningsmaterialet bestaa i Konturafbildninger af Ugler, Katte, Løvehoveder o. desl.; det vil maaske nok more Eleven at kunne i en Fart frembringe Noget, som man kan see, skal være en Ugle eller et Løvehovede, men der er noget meget Demoraliserende netop i den Let- hed, hvormed en Begynder strax faar sin Tegning til at ligne Noget. Lad os f. Ex. tænke os at en Elev, der efter et Konturforbillede skal aftegne et Hovede, har tegnet Øiet paa den bekjendte Maade, som er fremstillet i vedstaaende Figur. Det er ham i saa Tilfælde ligegyldigt, at Liniernes Bøining er feil fra Ende til anden; han er selv tilfreds, thi han kan tydelig see, at det skal forestille et Øje, en muskuløs Ryg efter Benvenuto Cellinis Sammenligning „lige" som. en Sæk Agurker“. Det samme kan man daglig sé ved de Architekturbilleder, der undertiden anvendes som Baggrund. De kunne være udførte af dygtige, højt udviklede Malere, men vide de ikke iforveien, hvorledes et Kapitæl, en Gesims etc. er sammensat, bliver deres Architektur ogsaa — en Sæk Agurker.