Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 21 — slet ikke; har man noget Kjendskab til Ornamentikens Historie, kan man meget godt finde Former, der ere ligesaa lette at tegne som de trivielle Afbildninger af Kopper, Økser, Thepotter, Hakkeknive o. s. v., man pleier at benytte til Forbilleder for Begyndere, og naar man saa tilmed vil kvadrere de første Blade, kan man paa den Maade yderligere opløse Formerne i mindre Dele, saaledes at Begynderne ikke faa mere, men sna- rere mindre Besvær med et Ornament end med en enkelt krum Linie Med Hensyn til Udførelsesmaaden troer jeg, at Læreren hellere maa være for stræng end for mild; Eleverne bør i Reglen vedblive at rette deres Feil indtil Tegningen bliver rigtig, og Læreren maa ikke tegne for ham men kun paapege Feilene. Der er mange Lærere, som mene, at man ikke bør trætte Eleverne med at forlange formeget af dem: det hedder da, at om Resultatet end ikke er saa godt som det kunde ønskes, skal man dog hellere lade det passere og haabe, at den næste Tegning bliver bedre. Dette er en beklagelig Misforstaaelse, thi derved opmuntres Eleven kun til at jadske en hel Del færdigt men ikke til at gjøre sig Flid. Mangler den oprindelige Lyst, maa den vækkes, idet der indpodes Eleven Kjærlighed til hans Arbeide, og lykkes dette ikke, maa Lærerens Myndighed tvinge ham ud over den første Uvillie, ind- til han har erfaret, hvad der kan opnaas ved Flid. Men forøvrigt er det vist ogsaa en Misforstaaelse, naar man troer, at de fleste Børn af Naturen ere dovne; 1 Til nærmere Forklaring skal jeg henvise til „Historiske Ornamenter, 12 Blade, udgivne af V Klein, forlagte af Rudolph Klein“. Dette Hefte Lithografier, der udkommer samtidig med danne Piece, er bestemt til at være Hjælpemiddel ved en Under’ visning af den Art, som her er foreslaaet,