Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

—• 23 — han pligtskyldig spanderede en forgyldt Ramme og hængte dem op over Kanapeen i sin Dagligstue, og vi kjende de Blomster- og Landskabsmalerier, som naive unge Damer endnu den Dag i Dag kunne faa i Sinde at forære deres Venner og Bekjendte. Det er meget muligt, at Slægtningene kunne have Ret i, at disse Damer virkelig ere Talenter, men det er sikkert, at man sjældent kan se det, idet de sædvanligvis ikke have faaet anden Uddannelse end i Retning af naiv Selvtillid, men det kan da heller ikke være andet, naar de vide, at de efter et eller et Par Hundrede Timers Forløb have gjennemgaaet alle Tegnekunstens Stadier ligefra at tegnestreger indtil de nu — uden at kunne tegne en rén Linie — ere i fuld Gang med at tegne baade Blom- ster og Landskaber. Men saadanne Fremtoninger kunne kun standses, naar Tegneundervisningen for Børn be- grændser sig og da strængt holder paa, at hvad der udføres skal udføres godt. Man demoraliserer Børnene, naar man bibringer dem falske opskruede Forestillin- ger om deres eget Standpunkt, og man demoraliserer den almene æsthetiske Bevidsthed, naar man trækker Kunsten ned til at være Noget, som enhver Dilettant, uden Talent og uden Skole kan jadske med. Skal man vække Skjønheds- og Kunstsands, maa man først og fremmest holde paa Respekt for Kunsten. Skulde jeg nu til Slutning i Korthed angive hvor- ledes jeg vil tænke mig en Tegneundervisning i de al- mindelige Børneskoler ordnet, saa gaar jeg ud fra, at der ligesom hidtil vil kunne anvendes høist 400 Timer dertil. Jeg vil da overspringe de sædvanlige saakaldte forberedende Øvelser med rette Streger tilhøire, rette Streger tilvenstre o. s. v. Det er et Kursus, der — som naturligt er — kjeder Eleverne grundigt og der- for ikke fører til Noget. Men det behøves heller ikke, thi naar et let Ornament kvadreres, opløses det i en