Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 4 — med at kvæles af Stoffets Mængde. Man vil have, at Børn skulle lære alt muligt, baade Kontur og Skygge- tegning, baade mathematisk og malerisk Tegning, baade Blomster og Landskaber, og trods dette Stoffets uhyre Omfang, trods den ringe Tiel, man anvender derpaa, holder man dog paa, at Alt skal læres grundigt. Som Garanti for Grundigheden anvender man da „Systemer“ med mange Blade og mange Trin, hvori der foregaar en regelmæssig Udvikling lige fra Streger til de højeste Kunstværker. Men derved forøger man kun Stoffet endnu mere uden at opnaa Noget: „Systemerne“ ere grundige nok, men det, som Eleverne lære, bliver neppe saa grundigt. De have nemlig samme Skavank som alle Systemer i Verden, at de skjære alle Forhold overén Kam og ikke tage det nødvendige Hensyn til Elevernes Art og det særegne Formaal, man vil opnaa. Jeg har for ad- skillige Aar siden udtalt, og jeg har senere nærmere paavist, at man begik en stor Feil, naar man ved Tegneundervisningen for Haandværkere ikke var op- mærksom paa, at her var en særlig Opgave; om denne Sag skal jeg derfor ikke udtale mig videre; ved denne Leilighed skal jeg kun bemærke, at naar det kommer an paa at undervise Børn i Tegning, foreligger der ligeledes en særlig Opgave, en Opgave, der er en hel anden end den at undervise vordende Kunstnere og andre Tegnere ex professo. Denne Opgave maa man gjøre sig klar, thi det er den, der skal bestemme Undervisningens Maade. Hvad er da Hensigten idet man lærer Børn at tegne? Dette Spørgsmaal vil blive besvaret paa forskjellige Maader, idet man dels vil henvise til Tegneundervis- ningens praktiske Udbytte, dels til dens almendannende Indflydelse: begge disse Hensyn have tilsyneladende lige Ret, og det synes derfor, at en Tegneundervisning