Om Tegneundervisning
navnlig i Skoler for Børn

— 5 — for Børn bør tage lige meget Sigte paa dem begge. Men lad os nu nærmere prøve dem, idet vi foreløbig holde os til de førstnævnte, og da atter skjelne imellem Undervisningen for Drenge og for Pigebørn. Naar man taler om, at man ved Tegneundervisningen for Drenge bør tag© Hensyn til døt praktiske Udbyttø, tænker man derved navnlig paa, at det de lære, skal kunne være d.6m til Hjælp i dsros ssnsie Livsstilling, skulle de være Haandværkere, Kunstnere, Polyteknikere og deslige, er det nødvendigt for dem at kunne tegne, og omendskjøndt man vel veed, at det egentlig© Stu- dium imaa falde i Tiden efter Konfirmationen, mener man dog, at det kan være dem nyttigt, naar de alle- rød© som Børn liav6 tilbagelagt d.6 først© Stadior. Dette Hensyn kan jeg imidlertid ikke tillægge stor Be- tydning, thi hvem, der har beskjæftiget sig noget med at undervise i Specialskoler for Haandværkere og lig- nende Folk, véd som sagt, at det næsten er ligegyl- digt, om Eleverne have lært at tegne som Børn eller ikke; de maa i Regelen alligevel begynde helt forfra, og var der intet andet Hensyn at tage, kunde man derfor ikke gjøre noget bedre end uden videre at slaa en Streg over al Tegneundervisning for Drenge og lade dem anvende Tiden paa Undervisning i Sprog, Mathematik, Historie og deslige. For Pigebørnenes Vedkommende tænker man sig ved de praktiske Hen- syn navnlig, at de skulle kunne tegne Brodérmønstre, eller at deres Skolekundskaber skulle have Betydning for dem, naar de som Voxne skulle øve „Ridsning og Maaltagning“. Dette sidste er imidlertid en fuldstændig Misforstaaelse, thi hvis Skoletegningen skulde kunne bibringe Pigebarnet frugtbare Forkundskaber i denne Henseende, maatte den være af en ganske anden Art, end den er; den maatte i saa Tilfælde særlig sigte paa at give dem et Indblik i den geometriske Opfattelse