Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
imod den forreste og den bageste Akselbakke, hvilket i For-
bindelse med Akselkassens Vandring i Akselbakkerne fremkal-
der et Slid, der giver sig tilkende ved en Banken, som er meget
skadelig baade for Rammen og Maskindelene. Dette Slid skal
derfor efterhaanden optages ved Efterspænding af Kilen 3, som
styres af en Ribbe, der kan forskydes i en tilsvarende Fordyb-
ning i Akselbakken 2 og fastholdes af Skruen 4 ved Møtrikker
paa begge Sider af Forbindelsesstykket 5. Efterspænding af
Kilen foretages, naar den underste Møtrik er løsnet, ved Hjælp
af den øverste Møtrik. Skruen 4 er vist for sig i Fig. 186a; den
har foroven et cylindrisk Hoved, der hviler i en tilsvarende Ud-
skæring i Kilen, Fig. 186 b, hvorved der opnaas en vis Bevæ-
gelighed af Skruen i Forhold til denne, hvilkel bevirker, at Skruen
bliver mindre udsat for at knække. Kilens Anbringelse foran
eller bagved Akselkassen er vilkaarlig, dog skulle alle Kiler paa
samme Lokomotiv stedse være anbragte paa samme Side af Ak-
selkasserne. Kile og Skrue til Efterspænding bruges kun ved
Driv- og Kobbelhjul. Ved Løbe- og Truckhjul er Efterspænding
unødvendig, og begge Akselbakker gøres derfor ens og gives i
alt væsentligt samme Form som i Fig. 186.
Akselgafler.
Akselgafler anvendes paa nyere Lokomotiver ved Driv- og
Kobbelhjulene i Stedet for Akselbakker og afvige fra disse der-