Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
146 imod den forreste og den bageste Akselbakke, hvilket i For- bindelse med Akselkassens Vandring i Akselbakkerne fremkal- der et Slid, der giver sig tilkende ved en Banken, som er meget skadelig baade for Rammen og Maskindelene. Dette Slid skal derfor efterhaanden optages ved Efterspænding af Kilen 3, som styres af en Ribbe, der kan forskydes i en tilsvarende Fordyb- ning i Akselbakken 2 og fastholdes af Skruen 4 ved Møtrikker paa begge Sider af Forbindelsesstykket 5. Efterspænding af Kilen foretages, naar den underste Møtrik er løsnet, ved Hjælp af den øverste Møtrik. Skruen 4 er vist for sig i Fig. 186a; den har foroven et cylindrisk Hoved, der hviler i en tilsvarende Ud- skæring i Kilen, Fig. 186 b, hvorved der opnaas en vis Bevæ- gelighed af Skruen i Forhold til denne, hvilkel bevirker, at Skruen bliver mindre udsat for at knække. Kilens Anbringelse foran eller bagved Akselkassen er vilkaarlig, dog skulle alle Kiler paa samme Lokomotiv stedse være anbragte paa samme Side af Ak- selkasserne. Kile og Skrue til Efterspænding bruges kun ved Driv- og Kobbelhjul. Ved Løbe- og Truckhjul er Efterspænding unødvendig, og begge Akselbakker gøres derfor ens og gives i alt væsentligt samme Form som i Fig. 186. Akselgafler. Akselgafler anvendes paa nyere Lokomotiver ved Driv- og Kobbelhjulene i Stedet for Akselbakker og afvige fra disse der-