Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 295
UDK: 621.137 Lær
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
lancen 12 og Armen 13, der er fastgjort paa den øverste Ende
af Akslen i den højre Sandkasse.
Paa Sandkassens Dækplader er anbragt Paafyldningstragte
14 med aftagelige Laag 15, der ere af Støbejern.
Fodplade.
I Højde med Rammens Overkant er der rundt om hele
Kedlen anbragt en riflet Fodplade, for at Personalet ogsaa under
Kørselen kan have Adgang til forskellige af Lokomotivets Dele.
Fodpladen bæres dels af Rammen, dels af Konsoller, der ere an-
bragte paa denne, hvorhos den afstives i Kanten af en Vinkel-
jernsskinne.
Udskæringerne i Fodpladen for Driv- og Kobbelhjulene ere
dækkede af faste Hjulkasser, og udenfor disse findes ofte Ud-
skæringer for Driv- og Kobbelstangshovederne, dækkede af bevæ-
gelige Skærme, hvorved Smøring af Stængerne muliggøres, selv
om de staa i deres højeste Stilling.
Forerhus.
Til Beskyttelse for Personalet er der over Lokomotivets ba-
geste Del bygget et Hus af Jernplader, forsynet med Vinduer i
Forvæggen, eventuelt ogsaa i Sidevæggene, og dækket af et Træ-
tag, som er overtrukket med Lærred. Vinduerne ere alle ind-
rettede til at lukke op, idet de enten ere anbragte paa Hængsler
(Sidevinduer) eller kunne dreje sig om Tapper i Vinduets Over-
og Underside (Vinduer i Forvægge). Til Bortsugning af den
varme Luft i Førerhuset er dettes Tag forsynet med en eller
flere Lufthætter.
Under Taget er til Brug for Sneplovsførere anbragt en
Haandbøjle, der anvendes i Forbindelse med Snebrædtet paa
Tenderen.
Alle Haner, Ventiler og Træk m. m., som Personalet skal
betjene under Kørselen, ere anbragte inde i Førerhuset og for-
trinsvis arrangerede saaledes, at hvad der hovedsagelig skal be-
tjenes af Lokomotivføreren, f. Eks. Skiftearm eller Skifteskrue,
Vakuumbremseapparater og Sandkassetræk, er anbragt paa højre
Side, medens det, der særlig betjenes af Fyrbøderen, f. Eks. Cy-
linderhanetræk, Træk til Askekasseklapperne og Blæsertræk, er
anbragt paa venstre Side.
Over Vinduerne i Førerhusets Forvæg er paamalet en An-
givelse af Lokomotivets Maksimalhastighed, Datoen for sidste
Kedelprøve og Kedlens normale Arbejdstryk.