Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

243 fra Hjulets Centrum til det Punkt, der er i Berøring med Skinnen, lig med R, saa er Trækkekraften 7 = x F. Da F er variabel, vil T ogsaa være variabel, thi Forholdet ~ er uforanderligt (kon- stant). Ved Lokomotiverne af Litra K er R = 923 mm., og man har derfor T — x F. For den første af de foran betragtede 305 Krumtapstillinger bliver derefter T = x 3484 = ca. 1151 kg. og for den anden T •= x 17418 = ca. 5756 kg. For l)ød- punktstillingen er F = 0, altsaa ogsaa T = 0, og en Maskine, der staar paa Dødpunktet, kan derfor ikke gaa i Gang, skønt Stemplet paavirkes af Dampens Tryk. Men der er ogsaa Stillin- ger af Krumtappen, i hvilke Maskinen ikke kan gaa i Gang, fordi Dampen ingen Adgang har til Cylinderen. Lad saaledes OM2 og Om2 (Fig. 278) betegne de Krumtapstillinger, i hvilke Glideren standser Indstrømningen, og OMG og OmG de Stillinger, i hvilke den aabner for Indstrømningen (de optrukne Linier gælde for Cylinderens Bagende, de punkterede for Forenden), saa vil man let indse, at dersom Krum- tappen er standset imellem M2 og m6 eller imellem m2 og M6, vil ingen af Indgangskanalerne have Forbindelse med Gliderkassen, og Maskinen derfor ikke kunne sætte sig i Bevægelse. Er Krumtappen standset imellem mG og n\x eller imellem Me og har Dam- pen vel Adgang til Cylinderen, men let rundt i en Retning, der er modsat den tilsigtede Bevægel- sesretning, og Igangsætning er derfor ogsaa umulig i disse Stil- linger. Af det foranstaaende vil man indse Nødvendigheden af, at Lokomotivet forsynes med to Cylindre, der virke paa Krumtapper, som ere forsatte for hinanden. Vinklen mellem Krumtapperne er altid 90 °, og ved denne Ordning opnaar man, at Dampen stedse faar Adgang til én Cylinder, naar Regulatoren aabnes. Der gives desuagtet en enkelt Stilling af Krumtappen, i hvilken det under- tiden kan være vanskeligt for Lokomotivet at komme i Gang, naar det har et svært Tog at trække paa. Denne Stilling er vist 16* Fig. 278. stræber at dreje Hju- den