Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

244 i Fig. 279 og indtræffer, naar begge Krumtapper vende bort fra Cylinderen, samt naar den ene af dem staar saaledes, at den har passeret Stillingen 0m2. Glideren har nemlig i saa Fald spærret af for Dampen til den ene Cylinder, og den anden Cylin- der yder endnu kun en forholdsvis lille Trækkekraft. I dette Tilfælde kan det undertiden hjælpe at skifte Styrin- gen om til Baglænsgang. Lykkes det nemlig ved denne Manøvre at bringe Krumtappen 2 noget over paa den anden Side af 0m2, vil Dampen faa Adgang til begge Cylindre, naar Styringen atter lægges fremad, og Regulatoren aabnes. Jo længere Indstrømningsperioderne M1 M2 og m2 ere, desto større Sikkerhed har man for at kunne sætte Lokomotivet i Gang ved en hvilken som helst Stilling af Krumtapperne. Da nu Indstrømningsperioderne ere desto længere, jo mere Styringen er lagt ud, er det altsaa indlysende, at man altid bør sætte i Gang med helt udlagt Styring. Trækkekraftens Beregning. Det er i det foregaaende (Side 11) omtalt, at man maaler det Arbejde, som en Kraft udretter, ved at multiplicere Kraften udtrykt i Kilogram med den af Kraften gennemløbne Vej udtrykt i Meter. Arbejdet, som Stemplet i en Lokomotivcylinder udfører under ét Stempelslag, er altsaa ifølge den givne Regel lig med Trykket paa Stemplet multipliceret med Stempelslagets Længde. For at beregne Trykket paa Stemplet maa man kende dettes Areal samt Størrelsen af Middeldifferenstrykket eller det effektive Middeltryk pr. qcm. (d. v. s. Middeldampspændingen paa den ene Side af Stemplet -f Middel-Modtrykket paa den anden Side deraf). Er Stemplets Diameter lig med d cm., saa er dets . ... 3,14 x d x d Areal hg --------—------ qcm., og kaldes Middeldifferenstrykket Pm (kg- pr. qcm.), samt er Stempelslagets Længde I m., saa bliver