Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

År: 1901

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 295

UDK: 621.137 Lær

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
og 12 kg. atmosfærisk Luft til Forbrænding af hvert kg. af disse, hvilket svarer til omtrent 9 cbm. Luft af 0° Varme. Den saaledes beregnede Luftmængde vil man dog ikke kunne nøjes med i Praksis, fordi det er umuligt at tilføre Fyret den paa en saadan Maade, at den overalt kommer i en saa inderlig Berøring med Brændslet, at hele dens Indhold af Ilt kan komme Forbrændingen til gode. I Reglen maa der anvendes henimod det dobbelte af den theoretisk nødvendige Luftmængde. Herved lides et Tab, thi al den Luft, der passerer Fyrstedet, bliver op- varmet i dette, og for saa vidt den ikke udnyttes ved Forbræn- dingen, vil den altid bortføre nogen Varme til Skorstenen til ingen Nytte. Da det Tab, der lides ved en ufuldstændig For- brænding, imidlertid er større, maa man hellere tilføre Fyret en noget for stor end en noget for lille Luftmængde. At der tilføres for lidt Luft, ses paa Røgen og paa, at Flam- merne ere blaalige, hvilket kommer af, at Kullene kun lorbræn- des til Kulilte. Ved den fuldstændige Forbrænding til Kulsyre ere Flammerne klare. Varmeudvikling. Varmemængden, som en Vægtdel Brændsel udvikler ved sin fuldstændige Forbrænding — Brændslets saakaldte »Brændværdi« — er ikke ens for de forskellige Brændselsmaterialer. Da man anvender flere forskellige Slags Stenkul til Fyring i Lokomotiver, vil man altsaa ikke altid faa udviklet lige mange kg. Damp ved Forbrænding af ét kg. Kul, selv om Forbrændingen i alle Til- fælde er fuldstændig. Den Varmemængde, der udvikles, naar man forbrænder 1 kg. absolut rent Kulstof fuldstændigt, saaledes som man er i Stand til at gøre det ved Forsøg i kemiske Laboratorier, er til- strækkelig til at forvandle lidt over 12 kg. Vand af 10 Graders Varme til Damp af 10 Atmosfærers effektivt Tryk. En saa stor Mængde Vand faar man imidlertid af flere Grunde aldrig fordampet af 1 kg. Stenkul i en Lokoniotivkedel. For det første indeholder Kullene nemlig altid Askebestanddele, som kunne udgøre fra 1/20 til 1/7 af hele Vægten, saa at der i 1 19 6 kg. Kul kun er fra til _ kg. virkeligt Brændstof. Dernæst er Forbrændingen ikke altid fuldstændig, saa at der altsaa ikke udvikles saa megen Varme, som det tilstedeværende Brændstof kunde udvikle, dersom Forbrændingen var fuldstændig, og ende-