Lærebog i maksinvæsen for Lokomotivpersonalet

37 at der ved Fyringen i Lokomotivkedlerne indtræder en Kulbe- sparelse, efterhaanden som Vandrensningen indføres i større Ud- strækning. At Kedlen ikke slides saa meget, naar den er fri for Sten, som naar der sidder et varmeisolerende Stenlag over hele den indvendige Kedelflade, er indlysende, thi Væggene i Fyrkassen og Rørene kunne paa Grund af Stenlaget ikke komme til at afgive den Varme, de modtage fra Forbrændingsprodukterne, til Vandet i Kedlen saa hurtigt, som naar der ikke er Sten i Kedlen. Væggene blive derfor ophedede langt stærkere, hvorved Materialet tager Skade, og Utætheder og lignende Beskadigelser opstaa. Man mærker ogsaa hurtigst Virkningen af det rensede Vand derved, at Vedligeholdelse af Kedelrørene fra at være en ret bekostelig Del af Reparationerne ved Lokomotivet indskræn- kes til en meget ringe Del af denne. At man ogsaa kan lade Lokomotiverne løbe længere mellem Udvaskningerne uden at faa synderlig Stendannelse, har man sikre Erfaringer for paa de Strækninger, hvor Lokomotiverne udelukkende eller i det mindste for Størstedelen forsynes med renset Vand, og at dette ogsaa baade er en Fordel for Lokomo- tivernes stærkere Udnyttelse og en Besparelse i Driftsudgifterne siger sig selv. At det ikke er ubetydelige Mængder af Kedelsten, der vilde kunne danne sig i Lokomotivkedlerne, hvis man ikke fjernede en stor Del af den ved de periodiske Udvaskninger, vil ses af følgende Betragtning: Lad os tænke os et Lokomotiv, som i Løbet af et Aar fore- tager 200 Ture frem og tilbage mellem København og Korsør og paa hver Tur forbruger 10 Kubikmeter Vand fra København og 10 Kubikmeter Vand fra Korsør. 10 Kubikmeter Vand fra København indeholder ca. 2,os kg. stendannende Stoffer og 10 Kubikmeter fra Korsør indeholder 3,75 kg., hvilket tilsammen for 200 Ture vilde give 5,8 X 200 = 1160 kg., hvilket svarer til 0,42 cbm. Kedelsten. At en saa stor Stenmængde snart vilde umuliggøre Kørslen siger sig selv, og om man end fjerner en Del al Stenen ved Udvaskningen, bliver der dog saa meget tilbage, at det, som ovenfor sagt, sikkert betaler sig at indføre Vandrenseapparater, hvor det Vand, der er til Raadighed, indeholder mange stendan- nende Stoffer.